LEVESTEDER OG LEVEVIS
Hvor der er lavt vand, er der muslinger, og selvom de foretrækker at sætte sig på hårde materialer som sten, pæle, moler eller andre skaller, har den det særdeles fint på Limfjordens bløde bund. Den har det lige godt i brak- og saltvand, men den kræver iltrige forhold og kraftige strømforhold. Derfor finder man den ofte, hvor der er tidevand.
Muslinger lever i klynger på op til 12.000 individer, der kan dække store områder, nærmest som var de tæpper. De lever ved at filtrere vandet for føde og ilt, når de åbner sig og lader vandet passere gennem gællerne. Det er derfor, den kræver kraftige strømforhold, så vandet kan passere.
KENDETEGN
Med deres mørkeblå, perlemorsbeklædte skaller er blåmuslingen let at identificere i både køledisken og i vandkanten. Formen er bred i den ene ende og tilspidset i den anden - lidt som en trekant med afrundede hjørner. Hængslet, der holder de to skaller sammen, sidder i den tilspidsede ende af muslingen. De to skaller gemmer muslingens kød, der har en karakteristisk orange/gul farve.
Her fanges blåmuslingerne
Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden er i dag et stærkt reguleret licens fiskeri. Der er udstedt 51 licenser, i Limfjorden for et ½ år ad gangen. Knyttet til disse licenser er en række tekniske regler om bådstørrelse, dybgang, motorkraft og redskaber.
Sæson
GASTRONOMISK
Moules mariniéres er den helt klassiske tilberedning af blåmuslinger som dampede. Her er den det absolutte hovedelement, tilberedt i sauterede skalotteløg og dampet i hvidvin. Som moules frites serveres den med pommes fritter på siden, i hvidvin og fløde, men i mange tilfælde indgår den også som delelement i andre retter.
Muslinger kan også grilles og især ryges, der giver et meget velsmagende resultat. Franskmændene har en speciel metode dertil, som hedder eclade de moules.
SUNDHED
Muslinger defineres som en halvfed fisk, men er også særligt rig på jod, selen og zink samt vitamin A, E og B-12. Fordi muslingen renser vand, kan den også indeholde algetoksiner. I EU er der dog et overvågningsprogram, der holder øje med niveauet af toksiner i muslingerne.
Undervejs i tilberedningen skal du sikre dig, at muslingerne rent faktisk stadig er i live og ikke er blevet dårlige. Gaber de lidt inden de tilberedes, skal de gerne lukke sig, når du banker på dem. Omvendt skal de åbne sig af sig selv, når de tilberedes.
MADHISTORIE
Vi har nok altid spist blåmuslinger. Det afslører køkkenmøddinger fra den ældre stenalder for flere tusind år siden, og skriftlige kilder fra 17-1800 tallet illustrerer, at fiskeriet efter muslinger også her har været væsentligt langs kysterne og i fjordene langs den jyske østkyst. Omkring Sønderborg og Aabenraa, hvor man høstede muslinger på pælene i havnen, lagde man blåmuslingerne i eddike og eksporterede dem.
I Vejle har man ligeledes avlet muslinger på pæle, lagt dem i eddike og krydderier og sendt dem i små tønder til Aarhus, København og andre byer. Som noget specielt skrabede man også bunden for muslinger i Vejle fjord - den metode der hyppigst bruges i dag.
Man spiste muslingerne som pålæg på brød, eller stegte dem på panden og spiste dem med brunede kartofler. Før blev de dog kogt ganske kort til de åbnede og lagt i en lage, hvis ikke de blev brugt med det samme.
I midten af 1900-tallet blev fiskeriet efter blåmuslinger for alvor industrialiseret, og der blev hevet tusinder af tons op af vandet omkring Holbæk Fjord og den vestlige Limfjord. Midt under 2. Verdenskrig beskæftigede et muslingekogeri ved Esbjerg 90-100 kvinder. Femten joller skrabede mellem et halvt og et helt ton muslinger op i timen, hvorefter muslingerne blev kogt, saltet og sendt til udlandet i små tønder. Skallerne blev kværnet til gødning.
Fordi muslinger som andre skaldyr kan være dårlige uden det ses, anbefales det omkring år 1900 at få andre til at smage på muslingerne først og se, om de bliver syge, inden man selv kaster sig over muslingerne. “Man må dog, om man ønsker denne metode anvendt, hellere eksperimentere med sine fjender end med sine venner,” som det formuleres i bogen ‘Danmarks Natur i Skildringer af danske Videnskabsmænd’ fra 1899.