LEVESTEDER OG LEVEVIS
Der findes fire almindelige slags knurhaner i de europæiske farvande, men kun to af dem - den røde og den grå - finder vej til de danske farvande. Det er derfor de to, vi fokuserer på.
Begge knurhaner har øst-atlanten og samtlige tilstødende farvande som foretrukne levesteder, hvor de fra 10 til 100 meters dybde lever i store stimer langs bunden. Forskellen på de to er, hvor høj koncentrationen af fisk er mod henholdsvis nord og syd.
Den grå knurhane er den nordligste af de to og findes op til toppen af Norge og ned til det sydlige Marokko. Den røde knurhane kommer sjældent nordligere end midt på Norges vestkyst, men den findes til gengæld hele vejen ned til Afrikas vestligste kyster. Begge søger ind i Middelhavet og Sortehavet.
Derfor er det også den grå knurhane, der er mest almindelig i de danske farvande, hvor den registreres langt hyppigere og langt flere steder end dens røde artsfælle. Begge foretrækker blød eller blandet bund som de i stimer holder sig tæt ved om dagen. Om natten svømmer de mere frit rundt i vandet.
Navnet knurhane skyldes, at fisken faktisk kan knurre ved at sætte svømmeblæren i bevægelse og dermed frembringe en lyd.
KENDETEGN
Knurhanen er en langstrakt fisk, der er højest og bredest omkring hovedet. Kroppen snævrer så ind frem til halen. Hovedet har store øjne og en mund, der stikker langt frem fra øjnene. Knurhanen har overbid, så ser man fisken nedefra, kan man se overkæbens rækker af små, kegleformede tænder.
Selvom navnene antyder det, er farven ikke den bedste måde at se forskel på den grå og røde knurhane. Farverne på de to arter nuancerer nemlig og de kan minde om hinanden i farven. Den bedste måde at kende forskel er via sidelinjen, der på den grå knurhane er ru og pigget, mens sidelinjen på den røde knurhane er helt glat.
Her fanges fisken
Sæson
GASTRONOMISK
Forskellen på de to bliver ubetydelig, når knurhanen skal spises. Knurhanen har hvidt kød, der er fast, men med en tendens til at blive tørt, hvis det over tilberedes. Bedst er det at stege den med skindet på - enten hel eller i fileter. De mindre fisk egner sig godt til at bruge i supper.
SUNDHED
Knurhanen er en middelfed fisk, der indeholder godt med omega-3-fedtsyrer.
MADHISTORIE
Historisk har vi i Danmark ikke stor tradition for at spise knurhanen. Det har mest været en fattigspise: I Nordjylland blev den fanget, saltet og tørret, mens man røg den i Kikhavn i Nordsjælland. Historisk har svenskerne hold mere af knurhanen end os selv.
Fra Nordsjælland har vi dog også historiske beskrivelser af en knurhanesuppe, der blev tilberedt med masser af grøntsager. Eftersigende havde folk fra Gilleleje en særlig tradition for tilberede smørstegte franskbrødsterninger i stedet for boller i deres fiskesupper.
I dag fanges knurhanen mest som bifangst.