LEVESTEDER OG LEVEVIS
Mørksejen lever oftest i stimer. Den opholder sig fra tæt på overfladen og ned til bunden, i dybder på max. 250 meter. Den lever i saltholdige vande i det østlige Atlanterhav, i et bælte helt fra Nordspanien til Island og til det nordvestlige Rusland. Omkring Danmark er den udbredt i de nordlige farvande, fra Skagerrak til Øresund, omend den er sjældnere længere inde i Østersøen. Som lyssejen er mørksejen almindelig ved skibsvrag eller boreplatforme.
Mørksejen er en glubsk fisk, der ofte søger ind til kysten efter føde. Den spiser primært småfisk som sild og tobis, eller mindre blæksprutter og lyskrebs. Mørksejen gyder sine æg i havvand med høj saltholdighed, hvor temperaturen skal være mellem 6 og 8 grader.
Der bliver i Danmark fanget ca. 5.000 tons mørksej om året.
KENDETEGN
Mørksejens navn er nært forbundet med dens udseende. Det er den mørkeste af sine artsfæller i torskefamilien. Den har en blåsort ryg og en næsten lige, lys sidelinie. Skægtråden mangler - eller er ganske lille - og den har underbid. Også kødet er en smule mørkere og blødere end torskens.
Mørksejen kan blive op til 1,6 meter lang og veje op til ca. 30 kg, men er mest almindelig i længder omkring 70 cm.
Her fanges fisken
Sæson
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
MADHISTORIE
Mørksejen har også historisk været meget anvendt til fiskedeller. Helt tilbage til år 1791 er der beskrivelser af, at der blev serveret kødboller af sej, med smør og peber, til et høstgilde.
Derudover har den som andre torskefisk været både tørret, saltet og røget, i særdeleshed for at forlænge holdbarheden, men også for smagen. Og den har også været anvendt til fiskerand.
I mørksejens historie møder vi et særligt produkt. Den såkaldte ‘sølaks’. Et industrielt produkt, der blev udbredt i 1900-tallet som en imitation af et lakseprodukt. Til sølaks blev skiver af enten mørksej eller hellefisk farvet røde, saltet og røget eller nedlagt i røgsyre. I takt med at opdrætslaks er blevet billigere er dette produkt dog forsvundet igen.
Mørksejen har også været forarbejdet til en rødlig fiskepuré, der kunne anvendes som pålæg på brød.