0

Klima Måltidskassen

Klima Måltidskassen, MåltidsKasser
GOD MAD OG GODT FOR KLIMAET

NYHED: Velsmagende, varieret kost der ikke udleder flere drivhusgasser end kloden kan tåle, hvis vi skal opfylde målene fra Paris-aftalen. Produktionen af fødevarer udgør den største enkeltstående trussel mod planetens helbred. For at reducere klimapåvirkningen skal vi ændre i vores madvaner. KlimaKassen puffer lidt i den rigtige retning. Kun fisk fra Kystnært fiskeri (ikke trawl)

Pers. Dage Tilberedningstid Pris
1 4 Max 30 min 366 kr. / 92 kr. pr. kuvert.
Bestil
2 4 Max 30 min 495 kr. / 62 kr. pr. kuvert.
Bestil
3 4 Max 30 min 662 kr. / 55 kr. pr. kuvert.
Bestil
4 4 Max 30 min 767 kr. / 48 kr. pr. kuvert.
Bestil
  • Kassen vil typisk indeholde 1-2 måltid med fisk og 2 grønne opskrifter - og af og til en opskift med kylling, svin eller vildt.
  • Alle råvarer følger med
  • Ca. 30 min. tilberedning
  • Opskrifter med CO2 aftryk
  • Økologisk grønt, mejeri- og kolonialprodukter
  • Kyllingen er dansk, økologisk eller friland
  • Fisk fra Kystnært fiskeri og ingen trawlfanget fisk

Den konkrete klimapåvirkning bliver regnet ud for hver opskrift, så vi er sikre på at ligge på et ansvarligt niveau ift. målene i Parisaftalen. Det er den samlede påvirkning fra alle fire retter vi tager udgangspunkt i. På den måde kan nogle retter ligge højt mens andre ligger lavt.

Det eneste du selv skal have i køkkenet er basisvarer som salt, peber, sukker, mel, æg (til panering) og olie. 

Vi skal i gang med at ændre vores madvaner

Den globale fødevareproduktion udgør den største enkelstående trussel mod planetens helbred[1].

KlimaKassen giver dig en velsmagende, varieret kost, og holder samtidig udledningen af drivhusgasser under det niveau vi skal ligge på, for at opfylde målene omkring globale temperaturstigninger.

Det er vigtigt at understrege, at vores opgørelser over klimabelastning ikke er beregninger med 2 streger under. Der er usikkerheder om en lang række forhold når klimabelastninger skal beregnes. Men vi har så godt som muligt forsøgt at bruge anerkendte kilder samt leverandørers oplysninger omkring klimabelastning. Nedenfor redegør vi for forudsætningerne og hvorledes vi har estimeret klimabelastningen.

Max. 1,4 kg CO2e pr. dag

Den globale fødevareproduktion tegner sig for omkring en fjerdedel af klodens samlede udledning af drivhusgasser. Samtidig er det et af de områder, hvor der er ringest mulighed for teknologiske løsninger. Der er ikke nogen vej uden om. Vi skal udlede langt færre drivhusgasser på det vi spiser.

Ifølge EAT-Lancet rapporten skal den globale udledning af drivhusgasser i relation til fødevareproduktion begrænses til 5 Gt CO2-ækvivalenter om året. Det svarer til ca. 1,371 kg CO2 pr. person pr. dag.

I KlimaKassen leverer vi kun din aftensmad. Du skal også have andet at spise i løbet af en dag. Men i vores kultur fylder aftensmaden relativt mere i CO2-budgettet end dagens øvrige måltider. Derfor har vi sat en grænse på 50% af den daglige maksudledning til retterne i KlimaKassen.

Det betyder at retterne i gennemsnit ikke udleder mere end hvad der svarer til ca. 0,685 kg CO2 pr. person.

Transport

Måltiderne i KlimaKassen transporteres hjem til dig og CO2-udledningen fra transport regnes med i den samlede udledning.

Skagenfood sender din kasse fra Strandby og Nørresundby i Vendsyssel til et af vores 5 transport hubs i Randers, Herning, Århus, Fredericia eller Køge. Derfra sendes kassen hjem til dig i mindre varebiler.

Den første del af transporten til et af de fem hubs har en relativ lav udledning fordi der transporteres mange kasser i en lastbil. Den gennemsnitslige udledning pr. portion for denne del af transporten er estimeret til 0,011 kg CO2. 

Sluttransporten fra de enkelte hubs og hjem til et privat hjem udleder mere. Her beregnes der gennemsnitligt 0,1 kg CO2 pr. portion.

Samlet set beregnes der således 0,111 kg CO2 pr. portion fra transport.

Emballage

KlimaKassen leveres i flamingokasser og papkasser.

Flamingokasserne er nødvendige for at holde dine råvarer lækre og friske. Men produktion af flamingokasser har også et højt klimaaftryk. Derfor benytter vi særligt små flamingokasser til at pakke dine råvarer til KlimaKassen i.

Alt efter hvor mange personer I er, benytter vi forskellige størrelser kasser. Vi har udregnet en gennemsnitlig udledning på 0,086 kg CO2e pr. portion[2]. En papkasse har en gennemsnitslig udledning på 0,023 kg CO2e pr. portion[3].

Vi producerer selv flageis på isværket i Strandby. Vi bruger ca. 1 kg flageis pr. kasse. Vi regner med en gennemsnitslig udledning på 0,2 kg CO2 pr. Kwh. Vi er i gang med at regne på det konkrete energiforbrug fra vores eget isværk. Foreløbig bruger vi en gennemsnitslig beregning 55 KwH pr. ton produceret flageis[4].

Råvarer

Emballage og transport udgør samlet set 0,221 kg CO2e pr. portion. Det betyder at vi kan bruge de resterende 0,464 kg på at finde lækre råvarer til din aftensmad.

Klimapåvirkningen af råvarer, emballage og transport i en måltidskasse baserer sig på estimater foretaget af henholdsvis videnskabelige studier, information fra leverandører og estimater baseret på gennemsnit.

Beregningerne er ikke nøjagtige. De baserer sig på gennemsnit for eksempelvis råvaregrupper og energiproduktion. Tilsammen giver de en meningsfuld retning for hvordan vi skal spise i en fremtid hvor vi påvirker planeten mindre.

Data for råvarernes klimapåvirkning kommer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Sveriges lantbruksuniversitet, WSP International, Clean Metrics og LCA Food Database.

Vi arbejder desuden på at finde råvarer, der har et ekstraordinært lavt klimaaftryk. Det kan være fisk fanget med særligt skånsomme fangstmetoder eller vilde dyr og råvarer.

Andre klimapåvirkninger

Klimakassens klimapåvirkning tager udelukkende udgangspunkt i udledning af drivhusgasser. Der er andre faktorer der påvirker planetens sundhed, såsom vandforbrug, overfiskeri, udpining af jorden, pladsforbrug, fældning af skov og udledning af pesticider og andre giftstoffer. Disse faktorer er ikke medregnet. Der tages dog overordnet hensyn til dem i valg af råvarer.

Udregningerne til KlimaKassen er foretaget af Barnemad.



[1] Summary Report of the EAT-Lancet (Commission: https://eatforum.org/content/uploads/2019/07/EAT-Lancet_Commission_Summary_Report.pdf)

[2] Jvf. producenten Sundolitt

[3] Jvf. producenten Smurfit Kappa

Med udgangspunkt i notat fra Mogensen et al. (Århus Universitet, Institut for Agroøkologi, den 11. februar 2016) har Concito lavet dette overblik over fødevarernes klimaaftryk.

Nedenstående figur viser hvor man får mest ernæring for klimaaftrykket, forstået som middelværdien for CO2e-udledning per gram fødevare. Dette er ifølge Röös (2014) samt CO2e-udledningen per kalorie, protein og kulhydrat, når disse tal kombineres med næringsværdierne for tilsvarende fødevarer i DTUs fødevaredata.

Anders

Anders er kok på følgende MåltidsKasser: SlankeKassen og KlimaKassen.

Anders Kvorning og holdet bag Barnemad sammensætter hver uge Klimakassens måltider, så de både er smagfulde og varierede samtidig med, at der ikke bliver udledt flere drivhusgasser, end kloden kan tåle. 

Klimakrisen kræver at vi ændrer vores madvaner. I sær råvarer som rødt kød, mælkeprodukter og til en vis grad svin og fjerkræ kommer til at fylde mindre i fremtidens gastronomi. Friske grøntsager, bælgfrugter, korn, stimefisk og muslinger kommer til at fylde meget mere. 

For Barnemad er det vigtigt at klimakrisen ikke resulterer i et gastronomisk kompromis. De lover at lave velsmagende retter samtidig med at holde et stramt Co2-regnskab. Se videoen her og lær Anders endnu bedre at kende ›

Uge 38

Blåmuslinger (Mytilus edulis)

Fennikel (NL) (Kl.l), hvidløg (ES) (Kl.ll), løg (DK) (Kl.l), pærer (NL) (Kl.ll), bouillonpulver, hakkede tomater (dåse) og linguine

Svampe/kartofter

Østershatte (DK) (Kl.l), grønne bønner (NL) (Kl.l), kartofler (DK) (Kl.l), majs (DK) (Kl.l), salat (DK) (Kl.l), dild (DK) (Kl.l), tomater (NL) (Kl.l) og bechamelsauce

Kyllingebryst med skind

Aubergine (NL) (Kl.l), hvidløg (ES) (Kl.ll), løg (DK) (Kl.l), citron (CH) (Kl.l), grønne linser, rosiner og mujaddara krydderi

Nudler

Spidskål (DK) (Kl.l), citron (CH) (Kl.l), basilikum (DK) (Kl.l), ingefær (CN) (Kl.l), forårsløg (DE) (Kl.l), æg, nam pla, sweet chili sauce og nudler

Uge 39

Rødspættefilet uden skind (Pleuronectes platessa)

Broccoli (DK), appelsiner (RSA), citron (CH), hvidløg (ES), mynte (D), solsikkekerner og ris

Gråandebryst

Champignoner (NL), løg (DK), kartofler (DK), salat (DK), purløg (DK), agurk (DK) og fløde

Græskarsuppe

Butternut squash (ES), ingefær (CN), forårsløg (DE), citron (CH), karrypasta, kokosmælk, græskarkerner og pizzakugler

Tofu

Grønne bønner (DK), hvidløg (ES), lime (PE), koriander (DK), tomatpasta, haydari krydderi, grünkern og tofu

Kassen indeholder
  • Kassen vil typisk indeholde 1-2 måltid med fisk og 2 grønne opskrifter - og af og til en opskift med kylling, svin eller vildt.
  • Alle råvarer følger med
  • Ca. 30 min. tilberedning
  • Opskrifter med CO2 aftryk
  • Økologisk grønt, mejeri- og kolonialprodukter
  • Kyllingen er dansk, økologisk eller friland
  • Fisk fra Kystnært fiskeri og ingen trawlfanget fisk

Den konkrete klimapåvirkning bliver regnet ud for hver opskrift, så vi er sikre på at ligge på et ansvarligt niveau ift. målene i Parisaftalen. Det er den samlede påvirkning fra alle fire retter vi tager udgangspunkt i. På den måde kan nogle retter ligge højt mens andre ligger lavt.

Det eneste du selv skal have i køkkenet er basisvarer som salt, peber, sukker, mel, æg (til panering) og olie. 

Om KlimaKassen og beregningerne

Vi skal i gang med at ændre vores madvaner

Den globale fødevareproduktion udgør den største enkelstående trussel mod planetens helbred[1].

KlimaKassen giver dig en velsmagende, varieret kost, og holder samtidig udledningen af drivhusgasser under det niveau vi skal ligge på, for at opfylde målene omkring globale temperaturstigninger.

Det er vigtigt at understrege, at vores opgørelser over klimabelastning ikke er beregninger med 2 streger under. Der er usikkerheder om en lang række forhold når klimabelastninger skal beregnes. Men vi har så godt som muligt forsøgt at bruge anerkendte kilder samt leverandørers oplysninger omkring klimabelastning. Nedenfor redegør vi for forudsætningerne og hvorledes vi har estimeret klimabelastningen.

Max. 1,4 kg CO2e pr. dag

Den globale fødevareproduktion tegner sig for omkring en fjerdedel af klodens samlede udledning af drivhusgasser. Samtidig er det et af de områder, hvor der er ringest mulighed for teknologiske løsninger. Der er ikke nogen vej uden om. Vi skal udlede langt færre drivhusgasser på det vi spiser.

Ifølge EAT-Lancet rapporten skal den globale udledning af drivhusgasser i relation til fødevareproduktion begrænses til 5 Gt CO2-ækvivalenter om året. Det svarer til ca. 1,371 kg CO2 pr. person pr. dag.

I KlimaKassen leverer vi kun din aftensmad. Du skal også have andet at spise i løbet af en dag. Men i vores kultur fylder aftensmaden relativt mere i CO2-budgettet end dagens øvrige måltider. Derfor har vi sat en grænse på 50% af den daglige maksudledning til retterne i KlimaKassen.

Det betyder at retterne i gennemsnit ikke udleder mere end hvad der svarer til ca. 0,685 kg CO2 pr. person.

Transport

Måltiderne i KlimaKassen transporteres hjem til dig og CO2-udledningen fra transport regnes med i den samlede udledning.

Skagenfood sender din kasse fra Strandby og Nørresundby i Vendsyssel til et af vores 5 transport hubs i Randers, Herning, Århus, Fredericia eller Køge. Derfra sendes kassen hjem til dig i mindre varebiler.

Den første del af transporten til et af de fem hubs har en relativ lav udledning fordi der transporteres mange kasser i en lastbil. Den gennemsnitslige udledning pr. portion for denne del af transporten er estimeret til 0,011 kg CO2. 

Sluttransporten fra de enkelte hubs og hjem til et privat hjem udleder mere. Her beregnes der gennemsnitligt 0,1 kg CO2 pr. portion.

Samlet set beregnes der således 0,111 kg CO2 pr. portion fra transport.

Emballage

KlimaKassen leveres i flamingokasser og papkasser.

Flamingokasserne er nødvendige for at holde dine råvarer lækre og friske. Men produktion af flamingokasser har også et højt klimaaftryk. Derfor benytter vi særligt små flamingokasser til at pakke dine råvarer til KlimaKassen i.

Alt efter hvor mange personer I er, benytter vi forskellige størrelser kasser. Vi har udregnet en gennemsnitlig udledning på 0,086 kg CO2e pr. portion[2]. En papkasse har en gennemsnitslig udledning på 0,023 kg CO2e pr. portion[3].

Vi producerer selv flageis på isværket i Strandby. Vi bruger ca. 1 kg flageis pr. kasse. Vi regner med en gennemsnitslig udledning på 0,2 kg CO2 pr. Kwh. Vi er i gang med at regne på det konkrete energiforbrug fra vores eget isværk. Foreløbig bruger vi en gennemsnitslig beregning 55 KwH pr. ton produceret flageis[4].

Råvarer

Emballage og transport udgør samlet set 0,221 kg CO2e pr. portion. Det betyder at vi kan bruge de resterende 0,464 kg på at finde lækre råvarer til din aftensmad.

Klimapåvirkningen af råvarer, emballage og transport i en måltidskasse baserer sig på estimater foretaget af henholdsvis videnskabelige studier, information fra leverandører og estimater baseret på gennemsnit.

Beregningerne er ikke nøjagtige. De baserer sig på gennemsnit for eksempelvis råvaregrupper og energiproduktion. Tilsammen giver de en meningsfuld retning for hvordan vi skal spise i en fremtid hvor vi påvirker planeten mindre.

Data for råvarernes klimapåvirkning kommer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Sveriges lantbruksuniversitet, WSP International, Clean Metrics og LCA Food Database.

Vi arbejder desuden på at finde råvarer, der har et ekstraordinært lavt klimaaftryk. Det kan være fisk fanget med særligt skånsomme fangstmetoder eller vilde dyr og råvarer.

Andre klimapåvirkninger

Klimakassens klimapåvirkning tager udelukkende udgangspunkt i udledning af drivhusgasser. Der er andre faktorer der påvirker planetens sundhed, såsom vandforbrug, overfiskeri, udpining af jorden, pladsforbrug, fældning af skov og udledning af pesticider og andre giftstoffer. Disse faktorer er ikke medregnet. Der tages dog overordnet hensyn til dem i valg af råvarer.

Udregningerne til KlimaKassen er foretaget af Barnemad.



[1] Summary Report of the EAT-Lancet (Commission: https://eatforum.org/content/uploads/2019/07/EAT-Lancet_Commission_Summary_Report.pdf)

[2] Jvf. producenten Sundolitt

[3] Jvf. producenten Smurfit Kappa

Klimaaftryk og mest ernæring for klimaaftrykket

Med udgangspunkt i notat fra Mogensen et al. (Århus Universitet, Institut for Agroøkologi, den 11. februar 2016) har Concito lavet dette overblik over fødevarernes klimaaftryk.

Nedenstående figur viser hvor man får mest ernæring for klimaaftrykket, forstået som middelværdien for CO2e-udledning per gram fødevare. Dette er ifølge Röös (2014) samt CO2e-udledningen per kalorie, protein og kulhydrat, når disse tal kombineres med næringsværdierne for tilsvarende fødevarer i DTUs fødevaredata.

Kokken

Anders

Anders er kok på følgende MåltidsKasser: SlankeKassen og KlimaKassen.

Anders Kvorning og holdet bag Barnemad sammensætter hver uge Klimakassens måltider, så de både er smagfulde og varierede samtidig med, at der ikke bliver udledt flere drivhusgasser, end kloden kan tåle. 

Klimakrisen kræver at vi ændrer vores madvaner. I sær råvarer som rødt kød, mælkeprodukter og til en vis grad svin og fjerkræ kommer til at fylde mindre i fremtidens gastronomi. Friske grøntsager, bælgfrugter, korn, stimefisk og muslinger kommer til at fylde meget mere. 

For Barnemad er det vigtigt at klimakrisen ikke resulterer i et gastronomisk kompromis. De lover at lave velsmagende retter samtidig med at holde et stramt Co2-regnskab. Se videoen her og lær Anders endnu bedre at kende ›

Ugens indhold

Uge 38

Blåmuslinger (Mytilus edulis)

Fennikel (NL) (Kl.l), hvidløg (ES) (Kl.ll), løg (DK) (Kl.l), pærer (NL) (Kl.ll), bouillonpulver, hakkede tomater (dåse) og linguine

Svampe/kartofter

Østershatte (DK) (Kl.l), grønne bønner (NL) (Kl.l), kartofler (DK) (Kl.l), majs (DK) (Kl.l), salat (DK) (Kl.l), dild (DK) (Kl.l), tomater (NL) (Kl.l) og bechamelsauce

Kyllingebryst med skind

Aubergine (NL) (Kl.l), hvidløg (ES) (Kl.ll), løg (DK) (Kl.l), citron (CH) (Kl.l), grønne linser, rosiner og mujaddara krydderi

Nudler

Spidskål (DK) (Kl.l), citron (CH) (Kl.l), basilikum (DK) (Kl.l), ingefær (CN) (Kl.l), forårsløg (DE) (Kl.l), æg, nam pla, sweet chili sauce og nudler

Uge 39

Rødspættefilet uden skind (Pleuronectes platessa)

Broccoli (DK), appelsiner (RSA), citron (CH), hvidløg (ES), mynte (D), solsikkekerner og ris

Gråandebryst

Champignoner (NL), løg (DK), kartofler (DK), salat (DK), purløg (DK), agurk (DK) og fløde

Græskarsuppe

Butternut squash (ES), ingefær (CN), forårsløg (DE), citron (CH), karrypasta, kokosmælk, græskarkerner og pizzakugler

Tofu

Grønne bønner (DK), hvidløg (ES), lime (PE), koriander (DK), tomatpasta, haydari krydderi, grünkern og tofu