0
Torsk med perlebyg, svampe og syltet citron

Torsk med perlebyg, svampe og syltet citron

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk: Krydr fileterne med salt og peber og steg dem på en godt varm pande i 25 g smør og lidt olivenolie sammen med 4 hele upillede hvidløgsfed og 1 timiankvist. Steg fileterne primært på den ene side (start med den flotte ensartede side) i ca. 3-4 min. til de er pænt gyldne, hvorefter de vendes og steges i kort tid på den anden side.

Syltet citron: Skyl citronen og skræl skallen af med en tyndskræller (KUN det gule - det hvide skal IKKE bruges). Skær skallen i så fine strimler som muligt (brug evt. et juliennejern). Læg dem i en lille skål, tilsæt ½ tsk. fint salt og saften fra citronen og lad det hele trække i en times tid.

Perlebyg/svampe: Kog perlebyggen efter anvisningen på emballagen og tilsæt mascarpone og friskrevet parmesanost (brug gerne mere). Smag til med salt og peber. Rens svampene, skær dem i skiver og steg dem på en pande i lidt olie til de er dejligt gyldne. Tilsæt 1 fed hakket hvidløg og friskhakket persille – husk at krydre godt med salt og peber. Vend svampeblandingen sammen med perlebyggen.

Sauce: Brun 50 gram smør i en gryde til farven er mørk og gylden - men ikke brændt. Tag gryden af varmen og lad vallen bundfælle sig. Mens vallen bundfæller opvarmer du din hønsefond i en anden gryde. Hæld derefter forsigtigt smørret i gryden og tilsæt 1 tsk. af den salte citronsaft fra de syltede skaller. Smag til og server som en "skilt" sauce.

Anret som vist på billedet med syltet citron og timiankviste som pynt.

Server sammen med godt brød og en grøn salat.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?