0
Kulmule/hvillingfilet med pasta all'arrabbiata og gnavegrønt

Kulmule/hvillingfilet med pasta all'arrabbiata og gnavegrønt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Pastaretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Arrabbiata betyder vred, og tilnavnet har denne ret fået takket være den styrke tomatsaucen opnår, når den tilføres pæne mængder paprika. Det er en ultra simpel pastaret, som i al sin enkelhed består af tomat, løg, paprika, god pasta og parmesan.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Pasta del 1

Bring en gryde med vand i kog, og tilsæt godt med salt. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Skagenfood tomatsugosød paprika
2 min.
Sugo

Kom tomatsugoen i en gryde, og bring den i kog. Skru ned, og lad den simre i ca. 5 min. Tilsæt lidt paprika. Juster evt. med mere paprika afhængig af hvor kraftig, du ønsker sugoen.

rød peberfrugtagurk
10 min.
Gnavegrønt

Skyl peberfrugt og agurk, skær dem i mundrette stykker, og kom dem i en skål.

kulmulefilet med skind
15 min.
Fisk

Skær fisken i portionsstykker. Krydr med salt og peber, og steg den i 2-3 min. i lidt neutral olie på skindsiden. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt et par klumper smør til panden, og lad smørret bruse op. Steg videre i 1-2 min. Vend fisken og tæl til 10, så er fisken klar til servering.

Skagenfood tomatsugopenne pastaparmigiano reggiano (Parmesan)
18 min.
Pasta del 2

Riv parmesanosten, og kom den i en lille skål. Kom den færdigkogte pasta ned i gryden med tomatsugo. Vend 2/3 af osten sammen med pasta og sugo.

20 min.
Anretning

Anret fisk og pasta all’arabbiata på tallerkener, og drys parmesan over pastaen. Server gnavegrønt til.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?