0
Ovnbagt filet royal af kuller med tomatsmør og peber/tomatkompot

Ovnbagt filet royal af kuller med tomatsmør og peber/tomatkompot

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Tomat/timianolie: 1 dl olivenolie, 2 tomater skåret i tern, 1 laurbærblad, 1 fed hvidløg, 1 tsk. tomatkoncentrat, 1 tsk. finthakket frisk timian og 1 finthakket skalotteløg kommes i en gryde og småkoger i ca. 5 min. Lad det trække i 10 min. og sigt ingredienserne fra. Smag olien til med salt og peber.

Tomatsmør: Halver den ene peberfrugt og fjern kernerne. Fjern skindet på den halve peberfrugt (den anden halvdel skal bruges til kompotten). Hak frugtkødet fra den halve peberfrugt og læg det i en lille skål sammen med det bløde smør, raspen, frugtkødet fra 2 tomater (uden kerner), ca. et halvt fed hvidløg (efter smag) og rør det sammen. Smag til med salt og peber og sæt det i køleskabet.

Peber/tomatkompot: Halver den anden peberfrugt og fjern kernerne. Bag de 3 halve peberfrugter i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min. - til skindet bliver mørkt/sort. Fjern skindet og skær frugtkødet i tern. Det svitses i lidt olie i en gryde sammen med kødet fra 4 tomater, der er skåret i tern og 1 finthakket skalotteløg. Smag til med salt og peber.

Fisk: Del fisken i 4 portioner og forsøg at lave dem lige høje (ved evt. at folde fileterne). Placer fisken i et smurt ovnfast fad, krydr med lidt salt og fordel tomatsmørret på de 4 portioner. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min.

Anretning: Kompotten anrettes som vist på billedet evt. med lidt frisk basilikum og dild som pynt. Fisken lægges ved siden af og olien hældes omkring som en tynd ring.

Server sammen med små kartofler.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?