Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken i portionsstykker, krydr den med salt på alle sider, og læg den til side.
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog bulguren i 8-10 min. under låg ved svag varme. Lad den kogte bulgur afdryppe, og køle lidt af i en sigte.
Skær tomaterne i mindre stykker, og hak purløget så fint som muligt.
Bland pr. person i en skål: 1/2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. eddike, og lidt salt. Tilsæt revet citronskal, purløg og tomater, og lad det trække lidt.
Skyl kålen grundigt, og flæk den i 8 dele. Varm en pande op ved middelhøj varme, og steg kålen i ca. 3 min. på begge skæreflader i 1/2 spsk. olie pr. person. Den må gerne få godt med farve. Krydr med salt og citronsaft.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fisken på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Fjern skallen fra avokadoen, og skær kødet i mundrette stykker.
Vend bulgur og avokadostykker ned i salaten. Smag til med salt, peber og eddike eller citronsaft.
Servér fisken med salat og stegt spidskål.
Kundekommentarer ()