Version: 2.1
Dato: 22-05-2023
Når du bestiller hos Skagenfood, indgår du en aftale med SKAGENFOOD A/S, CVR-nr. 26022894, Hyttefadsvej 8, 9970 Strandby (herefter ”Skagenfood” eller ”Vi”).
Du kan handle hos os på følgende måder:
Alle priser er inkl. moms og afgifter.
Prisen på alle abonnementsvarer er inkl. levering.
Leveringsomkostninger for én levering af en abonnementsvare er 0 kr.
Leveringsomkostninger for én levering af en enkeltkøbsvare er 59 kr.
Leveringsomkostninger for levering af enkeltkøbsvarer i tillæg til abonnementsvarer er 19 kr.
Som OHØJ!-kunde er det gratis at få leveret enkeltkøbsvarer i tillæg til abonnementsvarer. Læs mere om hvad det vil sige at være OHØJ!-kunde her.
For at kunne benytte Skagenfood er det en betingelse at:
Alle ændringer - ferieafmeldinger, ændring af eller tilvalg af nye abonnementstyper eller enkeltkøbsvarer og opsigelse - skal være foretaget inden deadline for den pågældende leveringsdag.
Via App eller hjemmeside (”Min side”):
Via mail eller telefon (9-16 på hverdage):
Opsigelse af alle abonnementer skal ske i henhold til ovenstående deadlines. Vi henviser til afsnit 7 om Opsigelse.
Såfremt en vare i abonnementsvarerne er udsolgt eller ikke lever op til vores kvalitetskrav, forbeholder vi os retten til at udskifte varen med en lignende eller bedre vare. Afvigelser i abonnementsvarerne vil oftest omfatte enkelte fødevarer og hovedsageligt omfatte varens produktionsland. Dette sker uden ekstraomkostninger for dig. Du vil naturligvis blive underrettet herom.
Enkeltkøbsvarer kan være udsolgt, og vi vil enten erstatte varen eller lade den udgå af bestillingen. Du vil blive underrettet via e-mail.
Når du tilføjer dine kreditkortoplysninger, bliver du automatisk opkrævet for hver uges leverancer. Dine betalingsoplysninger vil blive opbevaret sikkert og fortroligt hos Nets, og du behøver kun at indtaste dine kortdata én gang.
Vi modtager Dankort, VisaDankort, Mastercard, Maestro, Visa, VisaElectron, Forbrugsforeningen og JCB.
Du kan altid følge med i dine betalinger på ”Min Side” under Din historik og fakturaoversigt. Skagenfood trækker først pengene, når varerne er afsendt. Vi trækker aldrig et større beløb, end du har godkendt ved købet.
Hvis du ikke længere ønsker dit betalingskort registeret, skal du opsige dit abonnement. Vi henviser til afsnit 7 om Opsigelse.
Ønsker du kun at bestille et enkeltkøb, kan du betale dine varer med kreditkort eller via MobilePay.
Vi modtager Dankort, VisaDankort, Mastercard, Maestro, Visa, VisaElectron, Forbrugsforeningen og JCB.
Skagenfood trækker først pengene, når varerne er afsendt. Vi trækker aldrig et større beløb, end du har godkendt ved købet.
Når du godkender et køb og anvender betalingskort som betalingsmiddel, reserverer vi beløbet på dit valgte betalingskort. Dette gælder dog ikke Dankort.
Vi trækker først pengene, når varerne afsendes til din valgte leveringsadresse.
Vi foretager reservationen for at sikre os, at kortet ikke er spærret, og der er dækning på kortet.
Når beløbet trækkes på kortet, ophæves reservationen automatisk.
Den maksimale varighed af en reservation afhænger af korttypen, som du kan få oplyst af kortudsteder, f.eks. din bank.
Hvis du oplever, at en reservation ikke er blevet ophævet, bedes du kontakte din kortudsteder, da det kun er din kortudsteder, der kan ophæve reservationen.
Vi henviser i øvrigt til vilkårene for dit betalingskort, som du har fået udleveret af kortudsteder.
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte vores kundeservice på 70200630 eller kundeservice@skagenfood.dk.
Hvis vi ikke modtager din betaling forbeholder vi os retten til at stoppe dine fremtidige leveringer, indtil vi har modtaget din betaling.
Du har mulighed for at benytte rabatkoder i forbindelse med din bestilling og betaling. Sådanne rabatkoder kan enten dække et bestemt rabatbeløb, en rabatprocent eller en gratis gave. Det vil fremgå i forbindelse med den pågældende rabatkode, hvad denne dækker over.
Du kan som udgangspunkt maksimalt bruge én rabatkode pr. ordre, medmindre andet er beskrevet i forbindelse med den pågældende kampagne eller rabatkode. Ved forsøg på at omgå dette forbeholder vi os retten til at annullere ordren.
Rabatkoden skal benyttes i forbindelse med bestilling og betaling, og kan således ikke bruges efterfølgende.
Rabatkoderne vil være tidsbegrænsede, og skal således bruges inden udløbet af fristen. Den præcise frist for de konkrete rabatkoder vil blive oplyst i forbindelse med tildelingen af rabatkoden.
Retten til at bruge rabatkoder er personlig for den oprindelige modtager og må ikke videredeles, medmindre andet er specifikt og udtrykkeligt angivet i forbindelse med den pågældende rabatkode. Ingen rabatkoder må kopieres, gengives, distribueres eller offentliggøres direkte eller indirekte i nogen form eller på nogen måde til brug for andre end den oprindelige modtager
Distribution af dit køb varetages af en ekstern fragtfører.
Vi leverer i hele landet med undtagelse af ikke-brofaste øer. Levering af pakker sker som udgangspunkt i løbet af natten. I enkelte områder kan leveringen forekomme om formiddagen.
Fisk og øvrige kølevarer kan holde en temperatur på mellem 0° og 2° til minimum kl. 17 på leveringsdagen.
Det er ikke nødvendigt, at du er hjemme, når den eksterne fragtfører leverer dit køb. Den eksterne fragtfører stiller dit køb foran hoveddøren, hvis ikke andet er angivet.
Læs mere om leveringsinstruks og returtagning af emballage her.
Hvis du ønsker at opsige dit abonnement eller stille dit abonnement i bero, skal du kontakte kundeservice på tlf. 7020 0630 eller via mail: kundeservice@skagenfood.dk, senest inden de fastsatte deadlines for ændringer af abonnementer og enkeltkøbsvarer i afsnit 3.
Der er ingen bindingsperiode på abonnementer fra Skagenfood. Du kan opsige dit abonnement når som helst. Opsigelsen træder i kraft straks, medmindre du har en levering i den uge, hvor du opsiger dit abonnement. Er det tilfældet, vil opsigelsen træde i kraft efter levering. Vi henviser til afsnit 3 for et overblik over, hvornår du senest kan opsige dit abonnement.
Ved opsigelse af abonnementet bliver et eventuelt forudbetalt depositum modregnet i de(n) sidste levering(er), og du vil modtage en opgørelse over dit abonnement via mail eller brev fra os.
Ønsker du at afmelde dit abonnement i en længere periode kan du bede kundeservice om at sætte dit abonnement i bero. Abonnementet vil ikke blive opsagt, og dermed vil du fortsat kunne handle enkeltkøbsvarer uden problemer. Vi henviser til afsnit 3 om deadlines for ændringer af abonnementsvarer og enkeltkøbsvarer.
Når du indtaster dine betalingsdata, bliver disse automatisk krypteret og overført til nets. Vi har derfor ikke på noget tidspunkt adgang til at læse dine kort- eller øvrige betalingsdata.
Skagenfood overholder NETS’ retningslinjer for internethandel. Alle de oplysninger, du indtaster, bliver SSL-krypteret.
Vi tilbyder at gemme dine betalingskortoplysninger, så du kun skal indtaste dem ved første ordreafgivelse. Dine betalingsoplysninger opbevares sikkert og fortroligt hos nets. Ved efterfølgende ordrer trækkes pengene automatisk, når du vælger betaling med et af de registrerede kort.
Vi anbefaler i øvrigt www.forbrugersikkerhed.dk, der giver en god og fyldestgørende information om bl.a. kortbetaling på Internettet.
Er du abonnent på én af vores abonnementsvarer modtager du som en del af abonnementet en mail med det forventede indhold i den kommende uges pakke. Mailen udsendes torsdag eller fredag inden levering.
Mailen vil indeholde et udpluk af hvilke enkeltkøbsvarer, du har mulighed for at købe og få leveret fragtfrit sammen med din abonnementsvare.
Med henblik på at sikre, at du som kunde modtager den rigtige abonnementsvare, vil vi herudover sende servicemails, når der sker ændringer i typen af de tilbudte abonnementsvarer. Vi sender også servicemails med information om ændrede leveringsdage ifm. sommerferie og jul- og helligdage.
Udover ovennævnte mails kan du på vores hjemmeside, via ”Min Side” eller i vores app tilmelde dig Skagenfoods nyhedsbreve og markedsføring. Takker du ja til markedsføring betyder dette, at du per telefonopkald, push beskeder, e-mail og SMS modtager markedsføring fra Skagenfood A/S om føde- og drikkevarer, madopskrifter, måltidskasser og dagligvarer. Vi ringer forventeligt højst 1 gang om året om vedr. dit abonnement. Du kan altid tilbagekalde samtykket, og du kan læse nærmere om hvordan i alle fremsendte henvendelser. Du er oplyst om, at tilmelding til markedsføring medfører behandling af mine persondata. Læs herom i vores privatlivspolitik.
Skagenfoods nyhedsmail kan du afmelde via ”Min Side” på hjemmesiden eller i appen samt via link i nyhedsbrevet.
Mails relateret til dit abonnement, herunder information vedrørende næste uges abonnementsvare, kan kun afmeldes ved at skrive til kundeservice@skagenfood.dk.
Vi gør opmærksom på, at du fortsat vil modtage servicemails og nyhedsmails, hvis du er tilmeldt dette, selvom du har sat dit abonnement i bero. Ønsker du at framelde dig servicemails bedes du henvende dig til kundeservice@skagenfood.dk. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsmails via "Min Side" på hjemmesiden eller i appen.
Pushnotifikationer kan afmeldes på følgende måde:
iPhone:
Gå til "Indstillinger" → Find Skagenfood app'en og klik ind på denne → Gå til "Meddelelser" → Ved punktet "Tillad meddelelser" slår du denne fra.
Android:
Gå til "Indstillinger" → Gå til "Meddelelser" → Find Skagenfood app'en og klik ind på denne → Ved punktet "Tillad meddelelser" slår du denne fra.
Læs mere om tilbagekaldelse af markedsføringssamtykke her.
Skagenfood leverer fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, hvorfor du i henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 ikke har fortrydelsesret ved køb hos Skagenfood.
Vores Kundeservice kan kontaktes på følgende måder:
Såfremt du ønsker at klage over en vare eller tjenesteydelse i forbindelse med dit køb hos Skagenfood indgives klagen til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her.
Du kan også kontakte EU-kommissionen via deres online klageportal. Dette kan især være relevant, hvis du ikke bor i Danmark, men i et andet EU-land. Du kan du læse mere om her EU-kommissionens klageportal her.
I tilfælde af, at du klager, kan du oplyse vores mailadresse: kundeservice@skagenfood.dk. Du er også meget velkomne til at kontakte os, hvis du får brug for yderligere information.