Skagenfood ligger på havnen i Strandby, og vi kan se kutterne komme ind fra havet. Vi er nabo til auktionen, og omkring os på havnen i Strandby har vi de samarbejdspartnere, der hver dag hjælper os med at forarbejde hovedparten af de fisk, vi køber.
For at dokumentere friskheden indsamler vi alle tilgængelige oplysninger om de fisk, vi køber og videregiver disse oplysninger til vores kunder.
Hovedparten af fiskene købes på auktionerne i Strandby, Skagen og Hirtshals. Hensynet til variation i pakkerne og dårligt vejr betyder, at vi i løbet af sæsonen også køber fisk fra bl.a. Norge og Island.
En stor del af vores fisk er fanget med skånsomme fiskerimetoder og er MSC certificerede.
Hovedparten af vores fileter håndfileteres, hvilket giver en skånsom behandling sammenlignet med maskinfiletering, der kræver større mængder vand i processen, hvilket kan udvande fiskens kødstruktur og smag.
Der sker endvidere altid en viderebearbejdning af fileterne, så vi er sikre på, at de er helt fri for ben. Alle rundfisk "slidses" således i ryggen for at fjerne alle ben.
Vi pakker fileterne i en flamingokasse med is og sender pakken direkte afsted til dig. Færre mellemled og den direkte levering øger friskheden.
I løbet af aftenen transporteres pakkerne med kølebil til distributionscentre, hvorfra pakkerne i løbet af næste dag leveres direkte til din hoveddør. Når pakken leveres hos dig, kan den holde en temperatur på mellem 0° og 2° til minimum kl. 17 på leveringsdagen.
Sammen med ugens pakke følger der en opskrift, som også sendes via mail.