Kog risene efter anvisning på posen.
Form 1 hakkebøf pr. pers., så de er ca. 2 cm høje, og krydr med salt og peber.
Steg bøfferne ved høj varme i lidt olie i ca. 1-2 min. på hver side, til de får stegeskorpe, og tag så bøfferne af panden.
Hak løg og hvidløg, og skær champignon i skiver.
Kom olie, løg, hvidløg, timian og svampe på panden, og svits det hele i 5 min.
Tilsæt så mælk, vand, grøntsagsbouillon, mascarpone, sennep, salt, peber, timian og frisk spinat, og lad spinaten falde sammen.
Kom til sidst hakkebøfferne tilbage på panden, og lad retten simre i ca. 10-15 min.
Spis hakkebøf i sennepssovs med ris og gulerodsstave.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kommentarer og forslag til opskriften