Kartoflerne skylles, skrælles eventuelt, og skæres i tern.
Sæt kartoflerne over at koge i rigeligt, usaltet vand, til de er helt møre.
Løgene snittes fint.
Pastinakker og gulerødder skrælles og skæres i rustikke, mundrette stykker.
Kødet tages ud af pakken, og skæres i mundrette stykker.
Løgene steges i smør i en dyb pande ved middel varme, til de er gyldne og gennemsigtige.
Tilsæt gulerødder og pastinakker, og lad dem stege med et par minutter. Tilsæt derefter en bundskjuler vand, og lad grøntsagerne dampe møre under låg.
Når grøntsagerne er møre, hældes de over i en skål, og kødet steges på panden ved meget høj varme i olie.
Grøntsagerne hældes tilbage i panden til kødet, og svampesaucen hældes over.
Smag til med salt og peber, og juster evt. konsistensen på ragúen med mælk eller vand.
Kartoflerne drænes og hældes tilbage i gryden.
Tilsæt en så stor smørklat, som du synes, og evt. et par spsk. mælk pr. person. Mos kartoflerne så fint eller groft, som du synes.
Først nu krydres med salt og peber.
Anret kartoffelmosen i dybe tallerkener, og top op med ragúen.
~Velbekomme ~
Kommentarer og forslag til opskriften