Aftensmad:
Søndag: Pastasalat med kylling og bacon
Mandag: Kyllingesalat med grøn magi
Tirsdag: Bolo med pasta og gnavegrønt
Onsdag: Wraps med bolo og gnavegrønt
Morgenmad: (hvis tilkøbt)
Vafler med topping (OBS: Kun råvarer til 1-2 pers. i 3 dage)
Dette skal preppes søndag:
Samlet foodprep tid: Ca. 2 timer
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Hak løg og hvidløg fint, og steg det i olie, til de er gennemsigtige.
Kom oksekødet i gryden, og svits det, til det er brunet.
Skær de soltørrede tomater ud i tynde strimler, kom dem ned til kødet sammen med krydderiet, og rør rundt i et par minutter.
Tilsæt tomatpuré, flåede tomater, salt og peber, og lad kødsovsen stå og simre i mindst 15 min.
Lad kødsovsen køle af.
Del kødsovsen i to, og frys den ned. Husk at tage den ene portion op af fryseren tirsdag morgen og den anden onsdag morgen.
Steg kyllingen i olie på en varm pande i ca. 4-5 min. på hver side, eller til den er gennemstegt. Krydr med hvidløgspulver, salt og peber.
Tag kyllingen af panden, og lad den køle af.
Kog pastaen som anvist på pakken (kog kun den angivne mængde, da der også skal bruges pasta dag 3).
Varm panden fra kyllingen op igen, steg baconen sprød, og hak den derefter i mindre stykker (bacon skal kun bruges søndag).
Snit spidskålen fint, halvér tomaterne, og skær kyllingebrysterne i skiver.
Del kylling, kogt pasta og tomater i 2 og fintsnittet spidskål i 3 portioner, og gem hver enkelt ingrediens i hver sin beholder.
Bland evt. portionen til i dag (søndag) af 1 portion kylling, kogt pasta, tomater og spidskål, og kom sprød bacon henover.
Spis med det samme, eller kom på køl, til det er spisetid.
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber.
Del dressingen i 2 bøtter, og kom dem på køl.
Fjern stenene fra dadlerne, og blend alle ingredienserne (undtagen blåbær og chokolade) sammen.
Kom lidt olie el. smør i et vaffeljern, og steg ca. 6/12 vafler (6 til 1 pers. og 12 til 2 pers.).
Lad vaflerne køle ned, og kom dem i én stor beholder, eller fordel dem i en beholder til hver portion (3/6 beholdere).
Skyl blåbær, og kom dem i en beholder med køkkenrulle i bunden.
Hak chokoladen groft, og kom også den i en beholder.
Skræl gulerødderne, og skær alle grøntsagerne ud i stave.
Kom grøntsagerne i én stor beholder, eller fordel dem ligeligt i 2, så du har en til både tirsdag og onsdag.
Bolognese-krydderi indeholder: 35% oregano 15% sort peber, 15% timian, 15% paprikaflager, 10% laurbærblade, 5% salvie, 3% stjerne anis, 2% muskatnød
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften