0
Team DK Stegt torsk med syrlig blomkål og sprøde krydderbagte kartofler

Team DK Stegt torsk med syrlig blomkål og sprøde krydderbagte kartofler

Opskriften er udviklet af:
SportsKassen by Team Danmark
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

1 min.
Kartofler

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skrub kartoflerne grundigt, skær dem i både, og vend dem med lidt olivenolie, salt og krydderiblandingen.

Bag kartoflerne i ca. 25 min., til de er møre, og har taget godt med farve.

Knus cashewnødderne i en morter, drys dem over kartoflerne, og bag dem med de sidste 5 min.

blomkållime
5 min.
Blomkål

Skyl blomkålet, skær det ud i buketter, og skær dem derefter i tynde skiver med en kniv eller et mandolinjern.

Vend blomkål og masser af fintrevet limeskal og -saft sammen i en skål.

torskefilet uden skind
15 min.
Fisk

Varm en pande op ved højeste blus, og tilsæt 2 tsk olie pr. pers.

Del fisken i kuvertstykker, steg dem ca. 2-3 min. på den ene side, til de er gyldne, og derefter 30 sek. på den anden side. Krydr med salt og friskkværnet peber.

30 min.
Anretning

Anret kartofler, fisk og syrlig blomkål på en tallerken sammen med en generøs klat creme frisk.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Stegt kartoffel krydderi indeholder:

30% paprika, 15% hvidløgspulver, 10% løgpulver, 10% rosmarin, 10% persille, 10% timian, 10% sort peber, 5% chipotle chili

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
3629 kjl/867 kcal
Fedt:
34,9 E%
Kulhydrat:
42,7 E%
Kostfibre:
2,5 E%
Protein:
20,9 E%