Det lækreste stenbiderrogn fra Norge
- pivfrisk, renset og letsaltet.
Så er det tid til frisk stenbiderrogn - en specialitet og en gudespise.
Der har i år ikke været nogen landinger af stenbiderrogn på de danske fiskeauktioner, da man har valgt at lave et midlertidigt 100% dansk kvotestop. Men i Norge derimod har de masser af rogn - og vi har været så heldig at kunne sætte os på et parti af disse fantastiske rogn.
Stenbiderrognen er pivfrisk, renset og letsaltet, når du modtager den - og er en skøn luksus som forret eller til dit frokostbord.
Stenbiderrogn er en ægte forårsbebuder og en noget nær magisk spise. ’Nordens Caviar’ eller Det Røde Guld’ som det også kaldes har utallige anvendelsesmuligheder, fx den nok mest kendte og klassiske udgave hvor den rensede rogn blot serveres helt simpelt med god fuldfed creme fraiche eller syrnet fløde, finthakket rødløg samt evt. lidt friskklippet purløg - blot serveret med godt ristet brød... Fantastisk, velsmagende og simpelt.
Men stenbiderrognen er en alsidig råvare og kan serveres på et utal af måder - og har du lyst til at udvide din gastronomiske horisont er her et udvalg af vores bedste opskrifter med stenbiderrogn:
Kassen indeholder:
- Stenbiderrogn fra Norge, RENSET & LETSALTET, 300 g.
Kend din fisk - læs alt om stenbider HER >