Krydderurte Kassen 3 potter


Tre friske, økologiske krydderurter – ny kombination hver uge
Frisk, økologisk og fuld af smag – krydderurte kassen fra Økologihaven indeholder 3 potter med danskproducerede krydderurter, der varierer fra uge til uge. Urterne er dyrket sydvest for Odense af Danmarks største producent af økologiske krydderurter, Rosborg Foods, og udvalgt for deres intense smag, lange holdbarhed og moderne dyrkningsmetoder.
Hver potte er fyldt med robust, kompakt og aromatisk grønt, dyrket i højisolerede væksthuse med masser af sollys, genanvendt regnvand og energibesparende LED-lys. Alt overskud komposteres – og resultatet er krydderurter der smager fantastisk.
Indeholder:
-
3 potter økologiske krydderurter (DK) (Kl.l)
Udvalget varierer jvf. nedenfor
Uge 3: Mix 3: Purløg, Mynte og Thai Basilikum
Uge 4: Mix 4: Bredbladet persille, Tallerkensmækker og Rosmarin
Uge 5: Mix 1: Basilikum, Kruspersille og Græsk Basilikum
Uge 6: Mix 2: Rød Basilikum, Timian og Brøndkarse
Uge 7: Mix 3: Purløg, Mynte og Thai Basilikum
Uge 8: Mix 4: Bredbladet persille, Tallerkensmækker og Rosmarin
Uge 9: Mix 1: Basilikum, Kruspersille og Græsk Basilikum
Uge 10: Mix 2: Rød Basilikum, Timian og Brøndkarse
Uge 11: Mix 3: Purløg, Mynte og Thai Basilikum
Uge 12: Mix 4: Bredbladet persille, Tallerkensmækker og Rosmarin
Uge 13: Mix 1: Basilikum, Kruspersille og Græsk Basilikum
Uge 14: Mix 2: Rød Basilikum, Timian og Brøndkarse
Uge 15: Mix 3: Purløg, Mynte og Thai Basilikum
Uge 16: Mix 4: Bredbladet persille, Tallerkensmækker og Rosmarin
Uge 17: Mix 1: Basilikum, Kruspersille og Græsk Basilikum
Uge 18: Mix 2: Rød Basilikum, Timian og Brøndkarse
Mix 1: Basilikum, Kruspersille og Græsk Basilikum
Mix 2: Rød Basilikum, Timian og Brøndkarse
Mix 3: Purløg, Mynte og Thai Basilikum
Mix 4: Bredbladet persille, Tallerkensmækker og Rosmarin
Mix 1:
Basilikum:
Basilikum er en busket krydderurt med sprøde, blanke, ovale og let buede blade, som er mørkegrønne på oversiden og mere lysegrønne på undersiden.
Den karakteristiske friske, skarpe duft og smag og dens smukke, buskede udseende gør den populær i køkkenet – ikke bare som smagsgiver, men også for æstetikkens skyld.
Basilikum tåler ikke kulde eller stærk blæst, så den vil ikke klare sig udenfor i kolde temperaturer, men indendørs eller i drivhus kan den leve flere år. Basilikum skal have masser af sol og vand – dog hellere lidt vand ofte end en masse på én gang. Vand fra bunden og ikke over bladene.
Du høster din basilikum ved at klippe eller nippe stilken lige over det sted, hvor to store blade mødes – dog ikke længere nede end over sidste bladpar. Så skyder den igen. For at sikre optimale vækstbetingelser bør du ikke tage mere end to tredjedele ad gangen. Bruger du jævnligt af din basilikum, bliver den mere rund og fyldig end ranglet.
Basilikum bruges især i italiensk mad – pasta, pizza, pesto og salater. Du kan ikke stege eller grille basilikum – så mister den både smag og farve.
Basilikum har ry for at afhjælpe fordøjelsesproblemer og for at have en beroligende og smertestillende effekt.
Kruspersille
Kruspersille er en toårig krydderurt med meget krusede mørkegrønne blade. Kruspersille trives bedst i halvskygge og sol og kan ved udplantning overvintre og klare sig et enkelt år mere.
Kruspersille er den mest anvendte krydderurt i det danske køkken. Den har en kraftig aromatisk smag og bruges både i kolde og varme retter. Du kender den nok fra persillesovsen, men den gør sig også godt til dressinger, kryddersmør og i kødretter. Mange anvender persille som drys til lige at pifte en ret op på både smag og udseende.
Persille kan tørres, men mister noget af sin smag. I stedet kan du fryse den og bruge den som smagsgiver året rundt.
Persille er siden de gamle grækeres tid blevet anvendt som en fordøjelsesfremmende urt, der også har ry for at være god mod dårlig ånde.
Græsk basilikum
Græsk basilikum er en etårig krydderurt med fine, små blade. Den har en busket vækst med mange sideskud. Når du høster græsk basilikum vær da opmærksom på ikke at klippe sideskuddene over, da de hurtigere vil give en ny vækst. Den skal vandes moderat, da de små blade har mindre fordampning. Ligesom med den almindelige basilikum skal den vandes fra bunden og ikke over bladene.
Græsk basilikum er, ligesom andre basilikumsorter, en sart krydderurt og tåler ikke kulde og træk. Den kan derfor have svært ved at klare sige udenfor med mindre den er placeret på en solrig plet med læ. Indendørs og i drivhus klarer den sig til gengæld fint, hvis den vandes ofte.
Græsk basilikum har en mere kraftig smag end almindelig basilikum og kan som udgangspunkt bruges i de samme retter. Dog er den ikke særligt velegnet i pesto. Til gengæld er den fortrinlig i græsk-inspirerede retter såsom tomatsalat og sammen med oliven og feta. De små blade er dekorative og meget velegnede som smagsgivende pynt. Tilsæt den lige inden servering i varme retter, da den mister smag ved opvarmning.
Mix 2:
Rød basilikum
Rød basilikum er en etårig krydderurt med karakteristiske basilikumformede blade, der er violette i farven. Man vil kunne opleve, at de inderste blade kan forekomme mere grønlige. Det skyldes, at de sidder i ”skygge” og dermed er nødsaget til at reducere farven for stadig at kunne lave fotosyntese.
Ligesom almindelig basilikum tåler rød basilikum ikke kulde og stærk blæst. I Danmark trives den derfor bedst i drivhus eller inden døre. Rød basilikum kræver meget vand – dog hellere lidt ad gangen end en masse på én gang. Undgå at vande over bladene – vand hellere ned i potten.
Rød basilikum har en kraftig og lidt mere bitter smag end almindelig basilikum. Som udgangspunkt har den samme anvendelsesområde som den almindelige basilikum. Dog er den ikke velegnet til pesto. Den violette farve giver en god kontrast i en grøn salat eller som pynt på f.eks. pastaretter. I varme retter skal den tilsættes lige inden servering, da den mister smag ved opvarmning.
Timian
Timian har helt små, ellipseformede, let stikkende blade, som vokser tæt langs stænglen. Det er en hårdfør overvintrende plante, som også kan plantes i krukker eller køkkenhave. Den trives bedst i let, men næringsfattig og kalkholdig jord.
Modsat mange andre krydderurter egner timian sig fint til at stege eller koge med under tilberedning – smagen bliver kraftigere ved opvarmning. Egner sig især til gryderetter, ovnbagte grøntsager, pølser, fisk og marinering af kød.
Timian kan både tørres og fryses – skil bladene fra stilken før frysning.
Timian siges at have en bakteriedræbende effekt og skulle være god for både fordøjelse og lindring af luftveje.
Brøndkarse
Brøndkarse er en bladrig plante med mange små, runde, grønne blade. Den er en flerårig plante, der visner helt ned om vinteren og skyder frem igen til foråret. Den trives bedst i en fugtig jord. Brøndkarse breder sig ved, at stænglerne slår rod, når de ligger hen ad jorden.
Smagen er skarp og nøddeagtig og gør sig godt til både kolde og varme retter. Den har mange anvendelsesmuligheder bl.a. som pynt på smørrebrød, i sandwich, kryddersmør, dressinger og i salater. Den tåler opvarmning og giver en god smag i supper, omeletter og som pynt på kød.
Brøndkarse kan godt være lidt besværlig at have med at gøre, hvis lysforholdene ikke er optimale. De nederste blade vil blive blege, hvis planten ikke får nok lys. Det betyder ikke, at planten fejler noget. Den grønne farve kommer tilbage, når de skyggende topskud er plukket af, og lyset kan nå ned til de underliggende blade.
Det siges at brøndkarse styrker blodcirkulationen.
Mix 3:
Purløg
Purløg har en-to millimeter tykke og hule blade i en klar grøn farve. Under jorden findes små, aflange hvide løg, men det er bladene og ikke selve løget, der bruges i madlavning.
Med sin milde smag har purløg bred anvendelse. Det spises råt – ved varmebehandling mister det noget af sin smag. Klip purløget, og drys på din mad. Typisk anvendt på æggekage, røget fisk, smørrebrød, kartoffelsalat og dressinger.
Purløg er en hårdfør urt, men har du den i haven – i bed eller krukke – trives den bedst i varme og lidt skygge – gerne i fugtig jord. I blomst bærer purløget de karakteristiske små blomster på toppen. For optimal vækst fjernes disse fra stænglerne. I takt med at stænglerne klippes af til anvendelse, vokser nye skud frem.
Purløg siges at være vanddrivende og godt for fordøjelsen. I middelalderen blev purløg brugt som lægeurt.
Marokkansk mynte
Den marokkanske mynte har sprøde, takkede, aromatiske grønne blade, som sidder over for hinanden på stænglerne. Det er en frodig, vinterhårdfør plante, som giver mange blade. Den har en sødlig og frisk duft og smag.
De krusede blade anvendes i mange typer retter – desserter, risretter, dressinger, te og den populære cubanske drik mojito. Marokkansk mynte gør sig også rigtig godt sammen med jordbær, ananas og mango.
Mynte kan fryses og tørres. Ved tørring hænger du stænglerne omvendt i buketter af cirka fire stængler et lunt sted i fire-fem dage. Når de er helt tørre, kan du smuldre bladene og opbevare dem på glas.
Mynte har tendens til at brede sig kraftigt på friland, så vil du kunne styre den ved udplantning, kan du plante i krukke. Den trives bedst i let skygge eller sol.
Mynte stammer fra Middelhavslandene og har i århundreder været brugt til at stimulere fordøjelsen og give ro i maven.
Thai basilikum
Thai basilikum er en etårig krydderurt med dråbeformede, lysegrønne blade. Det er en sart krydderurt, der ikke tåler kulde og træk. Den trives derfor bedst i drivhus eller inden døre. Med lidt held vil den dog kunne klare sig udenfor i en varm dansk sommer, hvis den står i læ. Thai basilikum skal have masser af vand, men pas på med at overvande den. Giv den hellere lidt vand ofte og gerne ned i potten i stedet for over bladene.
Thai basilikum har en aromatisk og mild anisagtig smag. Som navnet antyder er den meget anvendt i det asiatiske køkken. Den bruges i salater, springrolls og som topping på supper og wokretter. I varme retter skal den tilsættes lige inden servering, da den mister smag ved opvarmning. Som eneste krydderurt i pesto er den ikke egnet, men den kan fint bruges sammen med andre f.eks. almindelig basilikum.
Mix 4:
Bredbladet persille
Bredbladet persille har glatte blade, der nemt kan forveksles med koriander. Det er en toårig plante, der ved udplantning kan klare sig fint en enkelt vinter. Den trives bedst i halvskygge og sol.
Bredbladet persille er kokkenes foretrukne persille, da den er lidt mere kraftig i smagen end kruspersille samtidig med at stænglerne er sprøde og smagfulde. Helt praktisk er bladene også nemme at skylle.
Den har en kraftig og aromatisk smag og bruges både i kolde og varme retter. Bredbladet persille har samme anvendelsesområder som kruspersille. Den er især kendt fra persillesovsen, men er også velegnet til dressinger, kryddersmør og kødretter. Bredbladet persille er også god til pesto. Brug den også som smagsgivende pynt.
Bredbladet persille bevarer sin gode smag ved frysning og kan dermed bruges som smagsgiver året rundt.
Bredbladet persille har ry for at være fordøjelsesfremmende samt god mod dårlig ånde.
Tallerkensmækker
Tallerkensmækker er en etårig krydderurt med mørkegrønne blade, hvis udseende minder om små åkander.
Den har en hængende vækst, der gør, at stænglerne lægger sig ned, når man tager posen af. Det har dog ingen betydning for dens holdbarhed. Den vil fortsætte med at gro, hvis man vander den moderat. Tallerkensmækker er velegnet til udplantning både i bede og krukker. Hen på sommeren vil den blomstre med gule, orange eller røde spiselige blomster. Den kaldes også for blomsterkarse.
Tallerkensmækker har en skarp, frisk smag, der minder om radiser og peberrod. Den er med sit dekorative udseende velegnet som smagsgivende pynt. Et par blade i salaten vil give et ekstra pift ligesom den finthakket gør sig godt i en dressing eller dip eller som erstatning for karse.
Pga. bladenes indholdsstoffer frarådes gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, at spise bladene.
Det siges, at tallerkensmækker har en forebyggende effekt mod dårlig hals.
Rosmarin
Rosmarin er en stedsegrøn krydderurt med blade, der kan minde om grannåle. Med tiden bliver stænglerne træagtige. De nye topskud vil dog stadig være bløde. Hen på sommeren kan den blomstre med lyseblå blomster.
Har du din rosmarin stående i vindueskarmen for at give en sydlandsk stemning, skal du passe på ikke at give den for meget vand. Det bedste er at lade den tørre ud mellem vandingerne. Hvis du derimod planter den ud i haven, passer den stort set sig selv. Sørg for at give den en solrig plads og vand den kun i meget tørre perioder. Rosmarin tåler ikke nattefrost men kan overvintre tildækket eller inden døre.
Rosmarin har en meget kendetegnende og karakteristisk duft og smag. Den afgiver velvilligt aroma til kolde såvel som varme retter, hvilket gør den til en af køkkenets favoritter. De aromatiske blade egner sig til al slags kød, grillmarinader samt ovnbagte kartofler og rodfrugter. Prøv også kryddersmør med finthakket rosmarin. De træagtige stængler kan bruges som grillspyd. Fjern evt. bladene og lad stænglen krydre kødet indefra.
Det siges at rosmarin er appetitvækkende og indeholder antioxidanter.
Økologihaven ligger sydvest for Odense og er i dag Danmarks største producent af økologiske krydderurter. Her dyrkes over 28 forskellige varianter året rundt – fra basilikum, timian og oregano til koriander, mynte og salvie – alle med fokus på naturlig smag, høj kvalitet og lang holdbarhed.
Produktionen foregår i 5,3 hektar moderne, højisolerede væksthuse, hvor solen er den primære energikilde. Overskudsvarme fra Fynsværket udnyttes til opvarmning, og energiforbruget reduceres yderligere med højteknologiske LED-lys. Planterne vandes i et lukket, recirkulerende system, hvor både vand og økologisk gødning genbruges, så intet går til spilde.

Virksomhedens historie går tilbage til 2009, hvor Økologihaven blev etableret som en ren økologisk afdeling af Rosborg Foods. I dag er de delvist medarbejderejede, og ambitionen er at blive 100 % medarbejderejet i fremtiden. Denne model giver et stærkt engagement blandt medarbejderne og sikrer en fælles vision om kvalitet, innovation og ansvarlig produktion.

Økologihaven er ikke blot drevet af idealisme, men også af faglighed. De har deres egen udviklingsafdeling med højtuddannede specialister, som konstant tester og optimerer dyrkningsmetoderne. Målet er klart: at dyrke de bedste økologiske krydderurter i Danmark.
Friske krydderurter kan få et langt liv, hvis de plantes om i større beholdere eller direkte i jorden. Her får du vores bedste tips – uanset om du har en stor køkkenhave eller en lille terrasse.
I køkkenhaven
-
Vælg et solrigt sted – de fleste krydderurter elsker lys og varme.
-
Forbered jorden – løs den godt op og tilfør gerne kompost eller velomsat gødning.
-
Plant med afstand – så planterne får luft og plads til at brede sig.
-
Vand grundigt efter plantning, og hold jorden let fugtig, især de første uger.
-
Fjern ukrudt løbende, så krydderurterne ikke skal konkurrere om næring.
-
Høst jævnligt – klip små mængder af gangen for at stimulere ny vækst.
På terrassen eller altanen
-
Vælg store krukker eller altankasser med drænhuller i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.
-
Brug økologisk pottemuld af god kvalitet, gerne blandet med lidt kompost.
-
Placér lyst – de fleste urter trives bedst i fuld sol, men beskyt dem mod kraftig vind.
-
Vand jævnligt, men undgå at rødderne står i vand.
-
Klip løbende af planterne – det giver flere friske skud og forlænger levetiden.
-
Flyt sarte urter som basilikum indenfor på kølige nætter.
Klassikerne i køkkenet
Perfekte til daglig madlavning og som fast inventar i både køkkenhave og krukker:
-
Basilikum – aromatisk og uundværlig til italiensk mad.
-
Bredbladet persille og Kruspersille – frisk, grøn smag til alt fra salater til gryderetter.
-
Dild – delikat og frisk til fisk, kartofler og dressinger.
-
Koriander – krydret friskhed til asiatiske og mellemøstlige retter.
-
Kørvel – mild og let anisagtig til supper og omeletter.
-
Purløg – sprød og løgblød i smagen.
-
Timian – varm og krydret, perfekt til kød, grønt og ovnretter.
-
Oregano – klassisk til pizza, pastaretter og gryderetter.
-
Rosmarin – kraftig og aromatisk til grill, kartofler og brød.
De friske mynte- og citronnoter
Til te, desserter, salater og sommerdrinks:
-
Citronmelisse – mild citrussmag, skøn i drikke og desserter.
-
Citronverbena – intens citrusaroma, velegnet til både mad og te.
-
Marokkansk mynte – klassikeren til te, drinks og friske salater.
-
Schweizisk mynte – mild, sødlig myntesmag.
Smagfulde specialiteter
Til dig, der vil prøve noget nyt og give maden et twist:
-
Bronzefennikel – dekorativ og anisagtig smag.
-
Fransk estragon – delikat, lakridsagtig smag til saucer og fisk.
-
Løvstikke – kraftig smag af selleri, god i supper og simreretter.
-
Salvie – varm og krydret, ændrer karakter ved tilberedning.
-
Thai basilikum – med et strejf af lakrids og peber.
-
Vintersar – krydret og let pebret, god til kød og bønner.
-
Ærteskud – sprøde, søde skud til salater og pynt.
Farverige & dekorative urter
Pryd haven, altanen eller tallerkenen med spiselige farver:
-
Rød basilikum – aromatisk med smuk dybrød farve.
-
Rød amarant – mild, nøddeagtig smag og flotte blade.
-
Rød sennepskarse – krydret og let stærk.
-
Tallerkensmækker – spiselige blomster med let peberagtig smag.
-
Vulkansk surkløver – frisk syrlig smag og flotte blade.
-
Wasabisennep – let stærk, minder om wasabi, perfekt til salater og sushi.
Oprindelsesland: Danmark
Klasseficering: 1
