San Marzano tomater 2 kg


Direkte fra Lykkesholm – med kærlighed til naturen
Inkl. gratis fragt
Du får en kasse fyldt med friske, økologiske San Marzano-tomater fra det danske gartneri Lykkesholm. Tomaterne dyrkes direkte i jord – uden sprøjtegift – og har fået lov til at modne i solen i deres eget naturlige tempo. Derfor kan de variere lidt i form og størrelse, men de er til gengæld fyldt med intens smag og dyrket med omtanke for klimaet.
San Marzano-tomater er perfekte til pastasaucen, gryderetten eller som en saftig snack – og samtidig er du med til at mindske madspild og støtte en mere bæredygtig måde at dyrke grøntsager på.
Kassen pakkes direkte på det økologiske Gartneri Lykkesholm på Fyn og leveres i åben, genanvendelig emballage – præcis som naturen skabte det.
Indeholder:
Økologiske San Marzano-tomater, DK, ca. 2 kg
Naturlig dyrkning med omtanke for klimaet
På Fyn finder du det økologiske Gartneri Lykkesholm – et grønt åndehul, hvor passion for natur, smag og bæredygtighed går hånd i hånd.
Siden 1994 har Lykkesholm dyrket grøntsager med respekt for jorden og alt det, der gror i den. Allerede i år 2000 tog gartneriejer Michael Jensen et stort skridt: Han omlagde hele produktionen til økologi – drevet af ønsket om at dyrke uden brug af sprøjtegifte og med naturen som samarbejdspartner.
I dag bugner gartneriets sortiment af lækre økologiske agurker, tomater, specialtomater, snackpeber, auberginer og chili – alle dyrket direkte i jorden, uden kunstige hjælpemidler. I 2017 blev Michael Jensen anerkendt for sit arbejde, da han blev nomineret til prisen som Årets Økolog blandt Danmarks mest engagerede økologiske producenter.

Bæredygtighed i praksis
For Michael Jensen og hans team handler økologi om mere end blot fraværet af kemi. Det handler om en dyb respekt for klimaet og fremtidens ressourcer. Derfor arbejder Lykkesholm målrettet mod en CO2-neutral produktion. Siden 2007 har de reduceret deres CO2-udledning med hele 75 %, blandt andet ved hjælp af solvarme, halmfyr og opsamling af regnvand.
Gartneriet deltager løbende i forskningsprojekter i samarbejde med universiteter og eksperter for at udvikle mere bæredygtige dyrkningsmetoder – fra gødning og opvarmning til biologisk skadedyrsbekæmpelse.
"Det er en kæmpe tilfredsstillelse at få det hele til at fungere med naturlige midler," fortæller Michael Jensen.
Smag, næring og naturlig balance
Målet har fra begyndelsen været klart: At dyrke grøntsager, der bevarer naturens egen smag og indholdet af mikronæringsstoffer, vitaminer og mineraler. Alt sammen under sunde og økologiske forhold – så både mennesker og miljø får det bedst mulige udgangspunkt.
Michael drømmer desuden om en grønnere logistik, hvor grøntsager leveres i genbrugskasser for at mindske affald og unødvendig emballage.
"Men vi siger jo ikke nej til en kunde, fordi de ønsker papkasser," smiler han.
Økologisk Gartneri Lykkesholm er et bevis på, at man med vilje, viden og værdier kan skabe grøntsager, der gør både ganen og kloden glad.

Oprindelsesland: Danmark
Klasseficering: 1
