100% Pinot Noir fra seks af de absolut bedste marker i det kølige Sta. Rita Hills. Vinen er ufiltreret og lavet uden brug af svovl før lige inden aftapning. De ca. 14 måneders lagring har den næsten udelukkende tilbragt i gamle fade, der formår at åbne og afrunde Pinot Noir-druens forførende frugt-aroma uden at overdøve den.
Sandhi Wines blev grundlagt i 2010 af sommelier Rajat Parr, Charles Banks (tidligere ejer af Screaming Eagle) og vinmager Sashi Moorman (Piedrasassi, Stolpman og Domaine de la Cote) i et fælles mål om at skabe elegant, finesserig og kølig Chardonnay fra Santa Barbara County.
Dette sker både fra nye marker og legendariske marker som f.eks. Sanford & Benedict. Vinhuset arbejder ud fra principper om minimale menneskelige justeringer i både mark og vinhus; druerne presses kun minimalt for at få den reneste saft, alt er gæret på det naturlige gær i gamle egetræsfade eller cementanke, lagringen foregår med meget beskeden brug af nye fade, og vinene hverken klares eller filtreres ved aftapning.
Alkoholen ligger altid mellem 12 - 12,5%, og vinene har en elegance, saftighed og renhed, som man normalt kun finder i de største vine fra Chablis og Côte de Beaune.
Jeb Dunnuck fra The Wine Advocate om vinhuset:
"These racy, energetic efforts are made by Sashi Moorman from their home base in Lompoc. Taking lightness to the extreme in some cases, these are nevertheless riveting wines."
Drink Me Magazine om vinhuset:
"Sommelier superstar Rajat Parr, winemaker extraordinaire Sashi Moorman, and former owner of Screaming Eagle and Jonata Charles Banks: If that's not a dream team, then we don't know what is."
94 point - Robert Parker, oktober 2020
Læs mere om Sandhi Wines