0

Æblesalat med blegselleri, vindruer og valnødder

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del æblerne, fjern kernehus og skær kødet i tern. Vend æbleternene med 2 spsk. citronsaft for at undgå brunfarvning. Snit selleristænglen og skalotteløget i tynde skiver og halver vindruerne. Bræk salaten i mundrette stykker og bred den ud på et fladt fad. Fordel æble, selleri, løg og vindruer derpå og drys med valnødder. Pisk 3 spsk. citronsaft, honning, sennep og olie sammen i en skål. Smag til med salt og peber og fordel dressingen over salaten. Server som tilbehør til alle typer kød eller som en forret evt. iblandet stegt kyllingebryst og ristet bacon.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.