0

Andebryst med honning/sød mangochutney og frisk spinatsalat

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Start med at tænde op i din grill. Den skal gøres klar til indirekte stegning. Mens briketterne bliver varme, kan du forberede salaten.

Salat:

Kog kartoflerne med lidt salt. De skal koge ca. 10–15 minutter. Derefter skylles de med koldt vand, så den indvendige kogning stopper. Lad kartoflerne køle helt af og del dem derefter på langs.

Skyl spinatbladende og læg dem i en salatskål. Rødbedeskiverne skærer du i små tern, som du lægger ovenpå spinatbladene.

Derefter rister du pinjekernerne på en tør pande, til de begynder at tage farve - pas på - pludselig går det stærkt.

Læg de delte kolde kartofler i salaten og pynt med pinjekerner

Andebrysterne:

Rids skindet - hvis det ikke allerede er ridset - og gnid skindet med salt. Læg andebrysterne med skindsiden nedad på risten og grill dem ca. 20 minutter, til skindet er lysebrunt og sprødt.

Imens varmer du 2 spsk. honning og 2 spsk. sød mangochutney i en lille kasserolle.

Derefter vender du andebrysterne og giver dem ca. 10 minutter mere, hvis de skal være rosastegt, - eller ca. 15 minutter mere, hvis de skal være gennemstegt. Når der er 5 minutter tilbage, fordeler du honningblandingen ovenpå.

Lad brysterne hvile i ca. 15 minutter før du skærer dem ud. Imens laver du saucen af andefond og fløde, som jævnes og smages til med salt og peber.

Skær brystet i skiver og anret det som på billedet i et lille fad med lidt sauce i bunden.

Til andebryst hører en god rødvin, og specielt en Saint Emillion er perfekt. Jeg var heldig og havde en 2003 Grand Cru i kælderen……

Velbekomme

-Meyer

Kommentarer og forslag til opskriften