
Skær top, bund og skal af appelsinerne, skær kødet i tynde skiver og anret dem på et stort fladt fad. Skyl salaten, snit den i tynde strimler og kom dem i en skål. Klip fignerne i små tern og hak valnødderne groft. Pisk olie, citronsaft, honning, sennep, salt og peber sammen og smag til. Vend salat, figner, nødder og dressing sammen og arranger det i midten af appelsinfadet. Server straks som tilbehør til fisk, fjerkræ, svinekød eller lam.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Grov Fiskesennep indeholder:
65% gule sennepsfrø, 30% brune sennepsfrø og 5% gurkemeje
Kommentarer og forslag til opskriften