0
Krydderbagt glashvar på lun bønnesalat med radiser og stegte asparges

Krydderbagt glashvar på lun bønnesalat med radiser og stegte asparges

Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Primitivo surdejs bolle med fuldkornshivid polo
1 min.
Fisk og croutons

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.

Skær brødet ud i små tern, vend dem med lidt olivenolie og bred dem ud på en bageplade. Bag dem i 10-15 min., til de er gyldne og sprøde.

Rul fiskefileten sammen fra hale mod hoved, gnid den med lidt olivenolie og krydr med lidt salt og krydderblandingen. Læg fisken i et ildfast fad, og bag den i ca. 15 min.

hvide bønnerradisergrønne aspargescreme fraiche 18%bredbladet persille
5 min.
Salat

Skyl asparges og radiser. Kasser den nederste træede del af asparges.

Hak persille fint - både stilke og blade.

Dræn bønnerne for vand, og lun dem i en gryde med en lille smule olivenolie. Krydr med salt og friskkværnet sort peber.

Skær radiser i kvarte, og vend dem ned til bønnerne.

Varm en stor pande op på højeste blus. Kom et par dråber olie på panden, og lynsteg asparges hårdt og kort i max. 1-2 min. Skær dem derefter i 3-4 cm lange stykker.

Træk bønnerne fra varmen, og vend asparges, persille og creme fraiche ned i. Smag til med lidt salt.

30 min.
Anretning

Anret bønnesalaten i en dyb tallerken med fisk og croutoner ovenpå.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

Shivid polo krydderimix indeholder:

  • 50% tørret dild
  • 25% løgpulver
  • 24,5% hvidløgspulver
  • 0,5% safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.