
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Dæk en bageplade med bagepapir.
Halvér løgene og tomaterne, og skær squashen i stave. Spred dem ud på bagepladen. Vend grøntsagerne i harissaen, og bag dem i ca. 15 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Varm en kasserolle eller gryde op ved middelvarme. Den skal helst være med runde kanter i bunden, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris.
Tilsæt 1 spsk. olie og 1/2 spsk. mel pr. person, og rør rundt i 1 min. Hæld mælken i lidt efter lidt under kraftig omrøring, så der ikke dannes klumper, indtil sovsen har den rette cremede konsistens. Sluk for blusset. Lige før servering varmes sovsen op igen, osten rives i, og der smages til med salt og peber.
Hvis sovsen begynder at klumpe, kan man med fordel presse den gennem en sigte eller blende den med en stavblender.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Bag bollerne som angivet på pakken.
Fordel de bagte grøntsager i dybe tallerkener med squash og sovs henover. Top med mandler, og servér brødet til.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften