Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Dræn og skyl kikærterne og lad dem dryppe af.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Sæt en stor gryde over ved mellem varme, og tilsæt 3/4 spsk. olivenolie pr. person. Sauter kikærter og krydderiblanding et minut eller to, og tilsæt så de flåede tomater. Krydr med lidt salt, og lad det hele simre under låg stille og roligt i ca. 15 min.
Rul fiskefileterne fra hale mod hoved, gnid dem med lidt olivenolie, og krydr dem med salt.
Læg fileterne i et ildfast fad, og bag dem i 12-15 min.
Skyl grønkål grundigt, og rib den af stilkene. Skær den i grove strimler.
Skræl glaskål, og skær det i små tern.
Varm en pande op ved høj varme. Rist først valnødderne i 2-3 min., til de har taget farve uden at branke. Tag dem af panden igen.
Varm panden op igen på fuldt blus, og tilsæt en smule olie. Steg glaskål-ternene hårdt et par minutter, tilføj grønkålen, og steg igen hårdt i ca. 2 min. Krydr med en smule salt.
Hak valnødderne med en kniv.
Vend glaskål, grønkål og valnødder sammen i en skål.
Anret fisken på en dyb tallerken, og kom tomat og kikærter over. Kom kålblandingen ovenpå.
Velbekomme!
Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser:
Kundekommentarer ()