0
Bagt kulmule med cremede, krydrede bønner med persille og stegt spidskål

Bagt kulmule med cremede, krydrede bønner med persille og stegt spidskål

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kulmulefilet med skindolivenolie, EVOOsalt
1 min.
Bagt fisk

Opvarm ovnen til 190°C. Vend fisken i 1 tsk. olie pr. person, og krydr den med salt på begge sider. Læg fisken med skindsiden opad i et ovnfast fad, der passer til størrelsen på fisken, så den ligger tæt til kanten og uden mellemrum mellem stykkerne. 

spidskålcitronsaltolivenolie, EVOOcashewnødder
4 min.
Kålen

Skær kålen i kvarte stykker, skyl den grundigt, og afdryp den for vand. Varm en pande op ved middelhøj varme. Tilsæt 1 spsk. olie pr. person, og steg kålen i ca. 4 min. på hver side. Kålen skal have en mørk overflade og være blød i de inderste blade inde ved stokken. Man kan med fordel stege den med låg på for hurtigere tilberedning. Smag til med salt og citronsaft.

Mens kålen steger, hakkes cashewnødderne groft.

15 min.
Fisken

Fisken bages i ovnen i ca. 10 min. Tjek den løbende under bagningen. Når skindet kan hives af fisken, er den færdig.

butter beansRogan Joshcreme frisk 9%persillesalt
20 min.
Bønnerne

Skyl persillen grundigt, og hak den groft. Hæld creme frisk, bønner og krydderi (pas på, det er stærkt, så juster efter behag) i en kasserolle, og varm op ved middelvarme. Lad det koge lidt ind, så det samler sig til en cremet konsistens. Sluk for varmen, tilsæt persille og smag til med salt.

25 min.
Anretning

Server fisken med cremede bønner, stegt kål og cashewnødder drysset henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Denne blanding er en kraftig og aromatisk karryblanding. Rogan Josh er også navnet på en aromatisk persisk lammeret, der er en signaturopskrift fra Kashmir-regionen.

Rogan betyder ’klart smør’ eller ’fedt’ på persisk, og Josh betyder ’varme, stærk, kogende eller passioneret’. Rogan Josh betyder således tilberedt i olie ved stærk varme. 

Rogan Josh indeholder:

Paprika, hvidløg, ingefær, gurkemeje, spidskommen, kanel, koriander, kardemomme, sort peber, nelliker, muskatnød, laurbærblade, chili, havsalt. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
2272 kjl/543 kcal
Fedt:
33 g
heraf mættede fedtsyrer:
7 g
Kulhydrat:
23 g
heraf sukkerarter:
4,1 g
Kostfibre:
8,9 g
Protein:
35 g