0
Team DK Bagt kylling med ras el hanout-krydrede kikærter og dampet broccoli

Team DK Bagt kylling med ras el hanout-krydrede kikærter og dampet broccoli

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

1 min.
Ris

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra. 

kyllingebryst
2 min.
Kyllingebryst

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Gnid hvert kyllingebryst (se video ovenover) med 0,5 spsk olivenolie pr. pers. og godt med salt og friskkværnet peber.

Læg brysterne på en bradepande med god plads, og bag dem ca. 20 min.

løg
5 min.
Løg

Skræl løgene, og skær dem i kvarte. Vend dem med 0,5 spsk olivenolie pr. pers. samt salt og friskkværnet peber, og bag dem sammen med kyllingen.

kikærterras el hanoutcitron
10 min.
Kikærter

Dræn vandet fra kikærterne, og lad dem dryppe af i et par minutter i sigten.

Rist dem i lidt god olivenolie på en varm pande, og krydr med krydderiblandingen, lidt citronsaft, 0,5 spsk. olie pr. pers., salt og friskkværnet peber.

Lad kikærterne køle lidt ned, og vend dem med creme frisk lige før servering. 

citronbroccoli
20 min.
Broccoli

Skær broccolien ud i buketter - gerne med godt med stilk.

Skyl dem grundigt, og kom dem op i en gryde med lidt salt og vand, så der står ca. 1 cm vand i gryden.

Damp buketterne ved høj varme under låg i 2-3 min., til de er blevet møre, men stadig har en smule bid.

Tag dem herefter op af gryden, og drys med citronskal.

40 min.
Anretning

Anret kikærter i bunden af en dyb tallerken med løg, kylling og broccoli ovenpå, og servér med en skål ris på siden.

NB: På billedet er der skind på kyllingen, men du modtager kyllingebryst uden skind.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
4396 kjl/1051 kcal
Fedt:
40 E%
Kulhydrat:
37,9 E%
Kostfibre:
3,9 E%
Protein:
20,9 E%