0
Bagt lange med ratatouille og sauce verde

Bagt lange med ratatouille og sauce verde

Alexandra Bækgaard
Opskriften er udviklet af:
Grøn Hverdag by Alexandra Bækgaard
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

First thing's first!

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

Fremgangsmåde

Fisk

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Skær fisken i portionsstørrelser.
  • Kom fisken i et ildfast fad med en sjat olivenolie, salt og peber.
  • Bag den i ovnen i ca. 10-15 min., til den er tilberedt (alle ovne varmer forskelligt, så husk at tjek fisken løbende. Den skal være lun i midten, og have en mælkehvid farve).

Ratatouille

  • Fjern stilk og kernehus fra rød peberfrugt.
  • Skær løg, hvidløg, aubergine og zucchini groft, og pil bladene af rosmarinstilkene.
  • Varm en stor pande eller gryde op med en sjat olivenolie, og steg først løg, hvidløg og rosmarin i 2-3 min.
  • Tilsæt derefter aubergine, rød peberfrugt og zucchini, og steg i 10 min. ved middelvarme med jævnlig omrøring.
  • Tilsæt flåede tomater, og smag til med salt, masser af peber og lidt eddike.
  • Lad herligheden simre under låg i ca. 10-15 min.

Sauce verde

  • Pluk bladene fra persille, og skær stilkene groft.
  • Fjern stilk og kernehus fra chili og grøn peberfrugt.
  • Blend persille, korianderfrø, chili, grøn peberfrugt, salt og peber med en god sjat olivenolie, og smag til.

Kikærter

  • Varm lidt olie op på en pande, og steg kikærterne i ca. 5 min.
  • Giv et drys salt og peber.
Anretning

Anret ratatouille over kikærterne, læg fisken på siden af tallerkenen, og hæld lidt sauce verde over retten. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.