
Skyl kartoflerne godt, vend dem i lidt olie, salt og peber og forbag dem 10 min. ved 200°C. Skræl pastinakken og skær den i grove tern. Del broccolitoppen i buketter og stokken i grove tern. Halver tomaterne, fjern blomsten og del kødet i store tern. Skær enderne af gulerødderne og del hver enkelt i 6-8 stykker. Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Tag kartoflerne ud og bland alle grøntsagerne sammen med. Bræk timiankvistene i lidt mindre dele, kom det ned i og krydr med salt og peber. Bland fløde og maizena godt og hæld det over. Sæt fadet i ovnen og bag videre 35-45 min. til grøntsagerne er møre og gyldne på toppen. Server til alle kødtyper…
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften