0
Bagte jordskokker i cremede butterbeans med spinat og æble

Bagte jordskokker i cremede butterbeans med spinat og æble

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
jordskokkerolivenolie, ekstra jomfrusalt
1 min.
Jordskokkerne

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Skrub jordskokkerne grundigt under vand, og flæk dem på midten. Fordel dem ud på en bageplade dækket med bagepapir, vend med 1 spsk. olie pr. person og krydr med salt og peber.

Bag jordskokkerne i ca. 20 min., til de får en flot gylden farve og er helt bløde.

løgbabyspinatrødt æblekørvel
10 min.
Grøntsagerne

Pil løget, skyl spinaten, æblet og kørvelen grundigt og afdryp for vand. Skær æblet i tern, og hak løget og kørvelen groft.

butter beanscreme fraiche 18%saltsort peber
20 min.
Cremede bønner

Dræn bønnerne og varm en kasserolle op til middel varme. Sautér løgene i 1 spsk. olivenolie pr. person. Tilsæt de drænede bønner og cremefraichen, og varm det langsomt op, så cremefraichen ikke skiller. Når bønnerne er varme, smages de til med salt og peber.

sennepeddike
25 min.
Salaten

Bland 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. Eddike, ½ tsk. sennep og lidt salt og peber pr. person i en skål.

Vend æblerne, spinaten og kørvelen heri lige før servering.

30 min.
Anretning

Server de bagte jordskokker med de cremede bønner og salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.