
Forvarm ovnen til 180 grader.
Skræl eller skrub jordskokkerne grundigt under vand, og overfør dem hele til en bageplade dækket med bagepapir. Vend dem i 1 spsk. olie, krydr med salt, og bag dem i ca. 20 min., til de er møre, og har fået godt med farve.
Skræl glaskålet, og skyl det grundigt. Skær det i så tynde skiver som muligt med en skarp kniv eller et mandolinjern, og overfør skiverne til en skål. Krydr med salt, og vend godt rundt, så kålet bliver blødgjort lidt.
Skyl purløg, og hak det groft sammen med oliven. Overfør begge dele til en lille skål, vend det rundt i 1 spsk. olivenolie pr. person, og smag til med citronsaft. Riv evt. også lidt citronskal i.
Anret glaskål fladt ud på et stort fad, og hæld dressing henover lige før servering sammen med revet ost og et godt skud peber.
Kom jordskokker i en stor pande eller gryde, og varm den op ved middelhøj varme. Tilsæt skysovs, lad den reducere lidt ind omkring jordskokkerne, og smag til med salt og peber.
Bag brødet som angivet på pakken.
Servér jordskokkerne sammen med glaskålscarpaccio og det lune brød.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften