
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 220 grader varmluft.
Fold hver fiskefilet på midten, og kom dem på en bageplade dækket med bagepapir. Krydr dem godt med salt på begge sider, og dryp med et par dråber olivenolie. Lad dem stå til senere.
Kom fisken i ovnen ca. 10 min. før servering.
Skær søde kartofler og gulerødder ud i stave. Spred dem ud på en bageplade dækket med bagepapir, vend dem i 1 spsk. olie pr. person, og krydr med salt. Bag grøntsagerne i 20-30 min. (afhængig af styrken på din ovn), indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Vend dem et par gange undervejs i ovnen for at få en jævn stegning.
Pil hvidløg, og skræl ingefær. Riv begge dele på den fine side af et rivejern, og kom dem op i en skål.
Tilsæt miso, soya, citronsaft og 1/2 tsk. honning pr. person.
Skyl spinaten grundigt, og afdryp den for vand.
Varm en pande op ved høj varme. Når panden er rygende varm, steges spinaten i 1/2 spsk. olie pr. person. Lad spinaten stege i 20 sek. uden at røre i den.
Hæld sovsen i spinaten, sluk for blusset, og rør godt rundt.
Som vist på billedet. Server fisken på et fad, anret spinaten henover, og hæld sovsen ved.
Server de bagte søde kartofler og gulerødder til.
Velbekomme!
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften