0
Blomkålssuppe med bacon, brød og gremolata

Blomkålssuppe med bacon, brød og gremolata

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
blomkålløgbagekartoflerfløde 38% (piskefløde)citron
1 min.
Suppen

Skyl citronen grundigt, og riv den gule del af skallen ned i en skål. Gem den revne skal til gremolataen.

Skyl blomkål, og skær den ud i buketter. Skræl kartofler, pil løg og skær begge dele ud i store stykker.

Varm en gryde op ved middel varme. Tilsæt 1 spsk. olie pr. person, og steg grøntsagerne i 3 min. Tilsæt 3 dl. vand pr. person, og lad suppen simre i 15 min. under låg.

Når grøntsagerne er helt bløde, tilsættes fløden, og suppen blendes med en stavblender til den konsistens, der ønskes. Smag til med salt og citronsaft.

bacon
15 min.
Bacon

Kom bacon på en kold pande. Varm panden op ved middelhøj varme, og steg baconstykkerne under omrøring, til de har fået godt med farve og er blevet sprøde. Overføres til en tallerken med fedtsugende papir.

persillehvidløgcitron
20 min.
Gremolataen

Den revne citronskal fra før kommes op i en skål.

Skyl persillen grundigt, afdryp den for vand, hak den fint, og tilsæt den til citronskallen.

Pil hvidløget, riv det ned i skålen, og vend det hele godt rundt.

 

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
25 min.
Bollerne

Bag bollerne som angivet på pakken.

30 min.
Anretning

Fordel suppen i dybe skåle, og top med bacon, gremolata, lidt olivenolie og friskkværnet peber. Servér brødet til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.