
Skyl blomkålen og skær ud i buketter. Skræl kartoflerne, pil det yderste lag af porren og skær ud i store stykker (den grønne del af porren, skæres i så fine strimler som muligt og gemmes til senere).
Varm en gryde op ved middel varme. Tilsæt 1 spsk. olie pr. person og steg grøntsagerne i 3 min. Tilsæt 2 dl vand pr. person og lad suppen simre i 15 min. under låg.
Når grøntsagerne er helt bløde, blendes suppen til den konsistens du ønsker med en stavblender og smages til med salt og citronsaft.
Skær baconen i tynde skiver og læg på en kold pande. Varm panden op ved middelhøj varme og lad baconen sprødstege under omrøring. Tilsæt den fint strimlede porre og steg dem, indtil de er helt bløde. Overfør det hele til en tallerken, dækket med fedtsugende papir.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Rist brødet som angivet på pakken.
Hæld suppen op i skåle og top med baconen, pinjekernerne og 1 spsk. olivenolie pr. person. Nydes med det ristede brød.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften