
Krydr kyllingen godt med salt på alle sider, og læg den til side.
Pil løg, og skær det i kvarte. Skræl gulerod, og skær den i 2 cm tykke skiver.
Skyl timian, og pluk den så fint, du kan. Læg halvdelen til side til salaten.
Sæt en gryde over middelhøj varme. Tilsæt 1 tsk. olie pr. person, og steg kyllingen ca. 3 min. på hver side, til den er gylden. Tilsæt løg og gulerod, og steg videre i 3 min., til grøntsagerne er karamelliserede. Tilsæt linser, timian og bouillon, og rør rundt i 1 min. Tilsæt 2 dl vand pr. person, og lad retten simre under låg i 25 min. Hvis retten er lidt for flydende efter 25 min., så lad den simre lidt længere uden låg, til den har den ønskede konsistens.
Smag til med salt.
Skræl glaskålen, og skær den ud i tynde skiver.
Skyl pæren, og skær den i 2 mm tynde stave.
Rør 2 tsk. balsamico pr. person og 1 tsk. olie pr. person sammen i en skål, og smag til med salt og peber.
Glaskål og pære vendes med dressingen, lige før der skal serveres.
Servér gryderetten i dybe tallerkener med salaten ved siden af, og top med finthakket timian.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften