0
Bagt selleri med stegt kål i appelsinvinaigrette og cashew

Bagt selleri med stegt kål i appelsinvinaigrette og cashew

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
knoldselleriolivenolie, ekstra jomfrusalt
1 min.
Sellerien

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skrub sellerien grundigt under vand, eller skræl den med en kniv, og skyl den efterfølgende.

Skær sellerien i 2 cm. tykke skiver, og læg skiverne ud på en bradepande dækket med bagepapir. Pensl selleristykkerne i 1 spsk. olie pr. person og krydr dem salt.

Bag selleristykkerne i ca. 25 min., til de bliver bløde helt ind til midten og får godt med farve på overfladen.

cashewnødder
10 min.
Nødderne

Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.

grønkålrødt spidskålpersilleappelsineddikesennepsort peber
15 min.
Stegt kål

Skyl grønkålen, spidskålen, persillen og appelsinen grundigt, og afdryp for vand. Pil grønkålsbladene fra stokken i mundrette stykker. Skær spidskålen i mundrette stykker.

Pres appelsinsaften ned i en skål, tilsæt 1/2 spsk. eddike pr. person og bland med sennep, indtil dressingen bliver lidt tyk. Krydres med salt og peber. Lad spidskålen marinere i dressingen indtil servering.

Varm en pande op ved høj varme. Når panden er rygende varm, steges grønkålen i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring. Krydres med lidt salt, og vendes i kålsalaten lige før servering.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
25 min.
Brødet

Bag brødet som angivet på pakken.

krystal karl
30 min.
Anretning

Læg selleristykkerne i bunden af en tallerken, anret salaten henover, og top med nødderne og revet krystal karl. Nydes sammen med det ristede brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.