0
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter 
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager 
  • Find alle ingredienser og redskaber frem 

Broccolisalsa

  • Skær alle grøntsagerne og æblerne ud i store stykker (gem broccolistokken til omeletten) og kør sammen med de resterende ingredienser til salsaen i en foodprocessor.
  • Hvis du laver mad til 3 og 4 personer, skal salsaen køres sammen af 2 omgange, ved at du kommer halvdelen af ingredienserne i hver omgang.
  • Rør til sidst salsaen godt sammen i en skål.

Hytte-omelet

  • Kom spinat i en sigte, og hæld kogende vand over, til spinaten falder sammen.
  • Skær fetaost i små tern.
  • Skræl broccolistokken, og riv den på den grove side af rivejernet.
  • Pisk æggene sammen med hytteost, salt og peber.
  • Kom 1 tsk. olie pr. pers. på en pande, og lad panden blive godt varm. Skru ned til middel varme, og steg en omelet pr. pers. ved at hælde æggemassen på panden. Lad æggemassen sætte sig.
  • Fordel spinat, revet broccoli og feta på den ene halvdel af omeletten, og fold forsigtigt den anden halvdel af omeletten over fyldet, og lad den stege færdig.
  • Gentag til der er stegt en omelet pr. pers.
30 min.
Anretning
  • Servér hytteomeletten med broccolisalsaen til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.