0

Bruschetta med peberfrugt-tomatsauté og paneret gedeost (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del gedeosten i 4 og pensl med lidt smeltet smør. Vend dem grundigt i rasp og lad dem hvile 20 min. i køleskab. Rens peberfrugten og skær den i tynde både. Halver cherrytomaterne, snit forårsløgene i 2 cm brede stykker og hak hvidløget fint. Sauter forårsløgene i lidt olie, salt og peber ved middel varme til de er knap møre. Rør peberfrugt og hvidløg i, skru op for varmen og rist 1-2 min. Vend tomaterne i, dryp med 2 spsk. balsamico og rist yderligere 1 min. Rist imens brødene gyldne og sprøde og dryp med lidt olie. Steg ostestykkerne gyldne og sprøde på panden i lidt smør. Smag sautéen til med balsamico, salt og peber og fordel den ovenpå brødene. Top med et stykke paneret gedeost og 1 tsk. pesto. Server straks som appetizer eller som forret med en sprød grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.