
Rør hakket oksekød med revet hvidløg og røget paprika, og form 2 burgerbøffer pr. pers. (Obs. halvdelen af bøfferne skal bruges til onsdag).
Steg bøfferne i olie på en varm pande i 3-4 min. på hver side.
Gem halvdelen af bøfferne i en bøtte i køleskabet til i morgen, onsdag.
Skær æblerne i skiver, og kom dem i en stor skål sammen med spidskål, gulerødder og dressing, der blev preppet i søndags.
Bland det godt sammen ved at kramme det med dine hænder, og gem halvdelen af coleslawen på køl til i morgen, onsdag.
Skær agurk, tomat og rødløg i tynde skiver til burgeren, og lun burgerbollerne i ovnen i 3 min. ved 170 grader.
Smør underbollen med ketchup og overbollen med mayonnaise, og kom salat, tomat, agurk, rødløg, revet cheddar samt en bøf i burgerbollen.
Spis burgeren sammen med coleslaw.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften