0
Mozzarella med lynstegt spinat i couscous med pinjekerner

Mozzarella med lynstegt spinat i couscous med pinjekerner

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
frisk mozzarella
1 min.
Mozzarella

Tag osten ud af køleskabet i god tid, inden måltidet skal serveres. Alternativt kan man også lægge posen eller bøtten i varmt vand, for at temperere den 10 min. før brug.

couscoussalt
3 min.
Couscoussen

Kom couscoussen i en gryde der kan tåle varme. Hæld kogende vand over, så det netop dækker, og tilsæt lidt salt. Lad couscoussen trække tildækket med låg i 5 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra ved at komme couscoussen i en sigte. Rør i den med en ske, og når den er afkølet let, smuldres couscoussen fra hinanden.

pinjekerner
10 min.
Pinjekernerne

Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem til senere.

babyspinatpurløg1citronkapersolivenolie, ekstra jomfrusort pebergulerod
15 min.
Grøntsagerne

Skræl gulerødderne og skyl dem sammen med spinaten, purløget og citronen grundigt, og afdryp for vand.

Hak purløget så fint som muligt, og overfør det til en stor skål eller et fad, hvor purløget og couscoussen kan blandes godt rundt. Tilsæt revet citronskal (og evt. lidt hvidløg, hvis man har det liggende), citronsaft, drænet kapers og 2 spsk. olivenolie pr. person.

Skær gulerødderne i tynde stave.

Varm to pander op ved høj varme. Når der er rygende varme, steges gulerødderne og spinaten i 1 spsk. olivenolie pr. person i 30 sekunder under hurtig omrøring. Spinaten skal falde lidt sammen, men heller ikke for meget, så den begynder at koge. Laver du mad til flere, kan du med fordel stege grøntagerne af flere omgange.

Overfør grøntsagerne til couscoussen sammen med pinjekernerne, og smag til med salt og peber. Har man lidt overskydende grøntsager liggende, kan man sagtens tilføre det til salaten. Som fx. soltørrede tomater, agurk eller peberfrugt. 

25 min.
Anretning

Fordel couscoussen i dybe tallerkener, anret osten henover, og top med olivenolie og evt. lidt ekstra salt og peber.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.