
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skær kyllingekødet i skiver.
Hak 1/4 fed hvidløg pr. person fint.
Dræn og skyl kikærterne.
Kom 1/2 spsk. olie pr. person på en varm pande.
Læg kyllingeskiverne på panden, tilføj hvidløg, salt og peber, og steg i 3-5 min.
Læg kyllingekød og hvidløg over på en tallerken. Kom 1/2 spsk. ekstra olie pr. person på panden, og steg kikærterne i ca. 5 min. Drys lidt salt på undervejs.
Hak 1/4 fed hvidløg pr. person fint, og riv parmesanosten. Rør hvidløg, halvdelen af parmesanosten, yoghurt, dijonsennep, 1/2 tsk. honning pr. person, salt og peber sammen til en dressing.
Fjern stilken fra grønkålen, og riv bladene i mundrette stykker.
Kom grønkålen i en skål, hæld dressingen over, og kram dressingen ind i kålen med hænderne, så kålen falder lidt sammen.
Halver cherrytomaterne, og bland dem i kålen.
Fordel grønkål og tomater på tallerkener sammen med kikærter og kylling.
Fordel resten af den revne parmesan over tallerkenerne.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften