0
Chili sin carne med avokado, hjertesalat og yoghurt

Chili sin carne med avokado, hjertesalat og yoghurt

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

sorte  bønnerauberginetomatpuréMexicansk krydderiblanding (stærk)løghvidløgsquash
1 min.
Tilbered chilien

Skær squash og aubergine i tern på ca. 2x2 cm. Skræl løgene, og snit dem i strimler. Snit hvidløgene i helt tynde skiver. Skyl og dræn de sorte bønner i en sigte.

Find en stor gryde frem, og sæt den over ved mellemhøj varme. Tilsæt 1 spsk. olivenolie pr. person, og steg aubergineternene i 2-3 min., til de tager lidt farve i kanterne. Kom så tomatpuré, hvidløg og krydderblanding ved, og lad det svitse med under omrøring. Kom løg og bønner op i gryden. Tilsæt lidt salt og ca. 1 dl vand pr. kuvert. Lad retten simre under låg i ca. 20 min.

hjertesalatlimeyoghurt naturel 0,5%
15 min.
Klargør salaten

Skær salaten i både. Rør yoghurt sammen med lidt limesaft, lidt salt og et godt skud friskkværnet sort peber.

avokado
30 min.
Anretning

Smag chilien til, og justér evt. konsistensen med lidt ekstra vand, hvis den er blevet for tyk. Vend de rå squashtern i. Skær avokado i tynde skiver, og placér dem i et lag i en dyb tallerken. Krydr med salt og peber. Fordel chili sin carne, salatblade og yoghurtdressing ovenpå.

Bonusinfo

Mexicansk krydderiblanding indeholder:

35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver

 

 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
2212 kjl/529 kcal
Fedt:
28 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,6 g
Kulhydrat:
42 g
heraf sukkerarter:
16 g
Kostfibre:
21 g
Protein:
17 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?