
Kom byggen i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er helt mør.
Pil det yderste lag af porren, flæk den, og skyl den og blegsellerien grundigt. Skræl pastinakker, og hak alle tre ting fint.
Kom bacon i en gryde, og varm den op ved middelhøj varme, så fedtet smelter. Rør rundt indtil kødet begynder at brune.
Skru ned for blusset, kom grøntsagerne i gryden, og steg dem under omrøring i ca. 5 min., indtil de bliver gyldne.
Tilsæt perlebyg og creme fraiche, og hæld kogevandet fra perlebyggen i, indtil det dækker. Lad retten simre ved lav varme under omrøring i ca. 5 min., indtil den begynder at tykne (Hvis retten får for høj varme, vil creme fraichen begynde at skille). Sluk for blusset, og smag til med salt og peber.
Skyl dilden, afdryp den for vand, og pluk den i små "pynte-stykker".
Fordel den cremede byg i skåle, og pynt med dild.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften