0
Dandan noodles med pak choy salat
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hakket øko svinekød 8-10 %olivenolie, EVOO
1 min.
Kødet

I denne opskrift skal kødet tørsteges over længere tid, hvilket kan virke lidt utraditionelt. Men det skal mest af alt fungerer som smagsgiver til retten.

Sæt en pande over høj varme og steg kødet i 1 spsk. olie pr. person. Hak i kødet løbende med en ske, så det bliver helt småt. Bliv ved med at stege kødet i ca. 20 min. under middelhøj varme og tilsæt lidt ekstra olie, hvis det sætter sig fast til panden.

forårsløgpak choysalt
5 min.
Grøntsagerne

Sæt en gryde med saltet vand over at koge.

Pil det yderste lag af forårsløget og skyl det grundigt sammen med pak choy. Hak den grønne del af forårsløget så fint som muligt (skal bruges til kødet). Skær den hvide del i tynde skiver på den lange led og skær pak choy i ca. samme størrelse. Kog den hvide del af forårsløget og pak choy i ca. 30 sek., dræn vandet fra og gem til senere.

four-joy krydderimixtamari/soyapeanuts
15 min.
Kødet

Tilsæt halvdelen af four joy krydderiet, halvdelen soya saucen, den grønne del af forårsløget og hakkede peanuts. Smages til med salt.

nudler
20 min.
Nudlerne

Kog nudlerne som angivet på pakken (du skal bruge lidt af kogevandet fra nudlerne.)

chilipulverLys eddikesukkerhvidløg
25 min.
Sovsen

Kom 4 spsk. olie pr. person op i en pande. Steg resten af four-joy krydderiet sammen med chilipulveret (pas på – det er stærkt!) og steg det i over middelhøj varme. Sluk for varmen og tilsæt resten af soyaen, hoisinsaucen, lidt af kogevandet fra nudlerne, 1 spsk. lys eddike evt. riseddike, 1/2 tsk. sukker pr. person og finthakkede hvidløg. Smages til med salt, sukker, eddike og chili. (det skal smage kraftigt, så det kan give smag til nudlerne).

35 min.
Anretning

Fordel sovsen i bunden af dybe tallerkener og kom nudlerne henover. Anret grøntsagerne henover og top med det tørstegte kød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Four-Joy krydderimix indeholder: 45% urtebouillon, 35% sesamfrø, 10% Stjerneanis, 5% sort peber, 5% sichuan peber

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.