Sæt 2 dl. vand over at koge pr. person. Sæt ligeledes en gryde med vand over at koge til nudlerne.
Pil det yderste lag af forårsløget, og skyl det grundigt sammen med svampene. Skær svampene i skiver, og skær forårsløget i grove stykker. Hak evt. lidt af forårsløget fint, og gem det til anretning.
Kom halvdelen af forårsløget og svampene i det kogende vand sammen med bouillonen og tangen. Lad det simre ved helt lavt blus i ca. 20 min. Kassér de udkogte grøntsager, og smag suppen til med salt.
Kog nudlerne som angivet på pakken, og skyl dem efterfølgende under koldt vand, så de ikke klistrer sammen.
Skræl majroerne, skær dem i tynde skiver (evt. med et mandolinjern), og gem den til anretning.
Skyl basilikummen, afdryp for vand og gem til anretning.
Sesamfrøene ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Skru op for varmen, og steg resten af svampene og forårsløget i 1 spsk. neutral olie pr. person under omrøring i ca. 3 min. Krydr dem med salt, overfør til en skål, og kom sesamolien i panden. Steg nudlerne i ca. 3 min under omrøring, indtil de får lidt farve, og krydr med salt.
Fordel suppen i skåle og anret nudler, stegt grønt, majroer, basilikum, sesamkerner og lidt ekstra sesamolie henover.
Sukkertang falder ind under betegnelsen kelp, som er de tangarter, der historisk set har haft den største betydning som fødevarekilde for både mennesker og dyr.
Sukkertang tilhører brunalgerne. Tangen vokser på havdybder på mellem 1 og 30 meter. Høstningen foregår som bifangst ved traditionelt garnfiskeri i vores økologiske områder ved Læsøs nordkyst.
Den er smagsmæssigt top-interessant og kan bruges til virkelig mange ting i dit køkken
Sukkertangen indeholder det naturlige sødemiddel mannitol, der anvendes i sukkerfrie fødevarer, lightprodukter osv.
Vælger du den granulerede tang, har du et tangpodukt, der er meget enkelt at anvende. Granuleret tang kan drysses over stort set alle retter, den kan bruges sammen med panering, og den kan blandes i f.eks. müsli. Den kan også blandes i din bagemel.
Krav til opbevaring: Ingen specielle, bortset fra tørre omgivelse og af hensyn til risiko for at miste farve bør tangen beskyttes mod direkte sollys.
Holdbarhed: Fødevarestyrelsen godkender 3 års opbevaring, men tangens reelle holdbarhed er mindst 10 år uden kvalitetstab.
Anvendelse: Sukkertang kan anvendes supper, i salater, i varme retter og i granuleret form som drys og smagstilsætning. Det hvidlige overtræk, der opstår ved tørring, har en sødlig smag og betyder, at sukkertang er velegnet i kager, is og dessert. Hvis sukkertangen anvendes i hele bladplader, bør den koges mellem 10 og 20 minutter, da den ellers er for salt og sej.
Sukkertang (Saccharina Latissima) har en smuk og ravgylden farve og en mild, sød og saltet smag. Sukkertangen har fået sit navn da den udskiller et sødt-smagende stof kaldet manitol. Sukkertang indeholder også glutaminsyre, som er en aminosyre der giver den unikke umami-smag.
Vi bruger den flittigt i supper, salater, saucer, som drys på ægget og til masser af andre ting. Prøv også at riste små stykker sukkertang i smør eller olie på en varm pande, og du får de lækreste, sprøde tangchips.
Kundekommentarer ()