0

Dild-bagt kullerfilet med couscous, rucola og mandarin

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

Skagenfood Secret-kryddericouscoustomatergrøn courgettemandarin
1 min.
Couscous

Tænd ovnen på 160 grader, og lad den forvarme.

Kom couscous i en skål, der kan tåle varme. Hæld kogende vand over, så det netop dækker, og tilsæt lidt salt. Lad den trække tildækket med film i 5 min.

Rør i couscoussen med en ske, og når den er afkølet let, smuldres couscoussen fra hinanden med fingrene, mens du tilføjer krydderiblandingen (brug halvdelen her).

Skær tomat og courgette i små tern og rist af på en pande i god olivenolie. Krydr med salt og peber. Vend det i den kogte couscous og tilsæt generøse mængder af din bedste olivenolie og mandarinsaft samt lidt fintrevet skal af den orange del af mandarinen (gem lidt til fisken). Smag det hele til med salt og peber. 

Skagenfood Secret-krydderikullerfilet med skindmandarin
5 min.
Fisk

Kom fisken, med skindsiden opad i et ildfast fad med bagepapir i bunden. Krydr dem med salt og peber. Fordel en klat smør på hvert stykke sammen med det resterende krydderi og lidt fintrevet mandarinskal.

Kom fisken i den 160 grader forvarmede ovn, og bag den i 10-12 min.

rucola
20 min.
Anretning

Som vist på billedet - server med rucola vendt med lidt god eddike, fx balsamico og lidt olivenolie. 

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Skagenfood Secret krydderi er Skagenfoods egen særlige krydderiblanding, der er til perfekt til skaldyr, grillet hvid fisk og ikke mindst laks. 

Ingredienser: Løgpulver, dildspidser, fennikel, korianderfrø, citronskal, timian, hvidløgspulver, urteboullion, sort og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?