
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne under vand efter behov.
Kom kartoflerne i vandet og vær opmærksom på at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne til de er møre, ca. 10 min. Sluk for blusset og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min længere, før du hælder vandet fra.
Lige før servering knuses kartoflerne med en ske og krydres med 1 spsk. olivenolie pr. person, samt salt og peber.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Skyl kålen og timianen og afdryp for vand.
Skær kålen i mundrette stykker og pluk bladene fra timianstilkene.
Varm en pande op ved høj varme.
Når den er rygende varm, steges kålen i 1 spsk. olie pr. person, indtil den får godt med farve og bliver mør. Ca. 3 min.
Overfør kålen til en skål. Lige før servering tilsættes timianen og krydres med salt, peber og citronsaft. Toppes med mandler og revet ost.
Varm dellerne op på en pande med lidt olie eller i ovnen.
Servér dellerne med kartoflerne og salaten.
Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften