
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Senest 30 min. før du begynder at lave mad, skal du marinere kyllingen.
Bland 3/4 fajita-krydderi med saft fra lime (gem lidt saft til stegningen) og følgende pr. person godt sammen i en skål: 1/4 spsk. olivenolie, 1/4 tsk. flydende honning og salt og peber efter smag.
Bland kyllingestrimlerne godt rundt i marinaden, og lad det hele stå i køleskabet i 30 min. - gerne længere.
Bland det sidste fajita-krydderi med kikærtemel, æg og 1/2 dl. vand pr. person. Tilsæt salt og peber efter smag.
Pisk godt med en håndmixer, til alle klumperne er væk.
Varm panden op, tilsæt 1/2 spsk. olie, og fordel dejen på panden (ca. 1 dl. pr. wrap). Vent til dejen er fast, inden du vender den. Gentag til al dej er brugt.
Skær peberfrugterne i strimler, og løg i mindre stykker.
Varm en anden pande op, og kom 1/2 spsk. olivenolie på panden. Kom kylling og marinade på, og steg i 4 min. Tilsæt herefter peberfrugt og løg, og steg i yderligere 4 min. Kom til slut limesaft på, og smag til med salt og peber.
Mens kyllingen steger, skæres avokado i skiver, og spidskålen snittes fint.
Spis en kikærtewrap fyldt med spidskål, kyllinge-fyld og avokado. Drys med koriander, og spis evt. med lidt chilisauce til.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften