0
Falafel med baba ganoush og stegte bladbeder

Falafel med baba ganoush og stegte bladbeder

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
auberginebaba ganoush krydderihvidløg
1 min.
Baba ganoush

Tænd ovnen på 220°C. Skyl auberginen, prik huller i den med en gaffel, og læg den hel i ovnen på en bradepande med bagepapir på. Lad den bage i ca. 20 min., til den er helt blød og nærmest falder fra hinanden, når du tager fat i den. 

Træk skindet af auberginen, og hak det groft med en kniv. Hvis du ønsker en finere konsistens kan du med fordel bruge en stavblender. Kom kødet i en skål, og bland det med baba ganoush krydderiet og revet hvidløg. Smag til med salt og peber.

plantefars - vegansk fars
10 min.
Falafel

Varm en pande op ved middel varme. Form 3 boller af farsen pr. person, og steg dem i 2 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. på hver side. 

bladbeder
20 min.
Salaten

Skyl bladbederne grundigt, skær stokken fra, og kassér den.

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges bederne i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 30 sek., så de falder lidt sammen. Vendes med lidt olie, eddike og salt lige før servering.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
25 min.
Brødet

Varm bollerne i ovnen som angivet på pakken.

30 min.
Anretning

Servér baba ganoushen med falaflerne, de stegte bladbeder og brødet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Plantefars indeholder:

80% Grøntsager (Kartofler, løg, porre, blomkål, og broccoli).

Derudover: Ærtemel, havregryn (glutenfri), Rapsolie salt og krydderier.

Laktosefri

nøglehulsmærket og veganske frikadeller

Bonusinfo

Baba ganoush er en klassiker i hele Mellemøsten. Bagte, mosede auberginer, som smager guddommeligt som tilbehør til alt fra grillet kød til dampet fisk!

Skagenfoods Baba ganoush krydderi indeholder: 25% sesamfrø, 25% spidskommen, 25% korianderfrø, 10% sorte peberkorn, 10% hvidløgspulver, 5% røget sød paprika

Bonusinfo

Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.