
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min. under låg ved svag varme, indtil vandet er fordampet. Rør godt rundt i gryden, og lad bulguren dampe færdig med låg på.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Pil løget, og skyl kålen grundigt. Hak løget i strimler, og pil bladene fra kålen i mundrette stykker.
Spred det hele ud på en bageplade dækket med bagepapir, så der er godt med afstand mellem grøntsagerne. Vend med lidt olie og salt, og bag i ca. 10 min., indtil det hele er stegt gyldent.
Varm en pande op ved middel varme. Steg dem i 2 spsk. olie pr. person i ca. 2-3 min., imens de vendes undervejs.
Skyl persillen, afdryp den for vand, og hak den groft.
Skyl tomaten, skær den i små stykker, og krydr med salt og peber.
Kom bulguren i et stort fad sammen med de bagte grøntsager, persillen, tomaterne og olien fra falafelstegningen. Smag til med salt og peber. Top med granatæble kerner.
Granatæblet rulles med let tryk mod bordet, så kernerne løsnes indeni. Skær nu en 2-3 mm. dyb rids med en lille skarp kniv hele vejen rundt om midten og vrid forsigtigt de 2 halvdele fra hinanden. Nu kan du med bagsiden af en stor kokkekniv banke de lækre frø ud i en lille skål (pas på saftstænk på tøjet – det farver og er svært at få af!)
Fordel taboullehen i tallerkener, og top med falafler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften