0
Falafelret med taboulleh, agurk og aubergine

Falafelret med taboulleh, agurk og aubergine

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

aubergine
1 min.
Salt auberginen

Flæk auberginen på midten, og krydr den godt med salt på skæresiden. Lad den stå til senere.

couscous
3 min.
Kog couscousen

Kom couscoussen i en skål, der kan tåle varme. Hæld kogende vand over, så det netop dækker, og tilsæt lidt salt. Lad couscoussen trække tildækket med låg i 5 min. Hæld evt. overskydende vand fra ved at komme couscoussen i en sigte. Rør i den med en ske, og når den er afkølet let, smuldres couscoussen fra hinanden.

rød peberfrugt
10 min.
Sylt peberfrugten

Bland 1/2 dl. vand og 1/2 dl. eddike pr. 2 personer i en kasserolle, og krydr med lidt salt. Bring blandingen i kog.

Snit peberfrugten i tynde strimler. Sluk for varmen, kom peberfrugten i lagen, og lad det stå og trække.

aubergine
15 min.
Steg auberginen

Hæld 1 spsk. olie pr. person i en pande, og læg auberginen med skæresiden nedad heri.

Kom låg på panden, og varm op ved middelhøj varme. Lad auberginen stege i ca. 15 min., indtil den har fået godt med farve og er blevet mør. Skru evt. lidt ned for varmen, hvis den får for hurtigt farve.

Skær efterfølgende auberginen i mindre stykker.

falafelfars
20 min.
Steg falaflerne

Varm en pande op ved middel varme. Form 3 boller pr. person af farsen, og steg dem i 2 spsk. olie pr. person i ca. 5 min., imens de vendes undervejs. 

myntecitronagurk
25 min.
Lav taboullehen

Hak mynten og agurken groft, og kom dem op i en stor skål.

Tilsæt peberfrugt, aubergin, couscous og revet citronskræl.

Vend godt rundt, og smag til med salt, peber og citronsaft.

30 min.
Anretning

Servér falaflerne med taboullehen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods egen klassiske falafelfars er inspireret af det mellemøstlige køkken. Falafelfarsen er lavet på økologiske kikærter og rørt med persille, citronskal, hvidløg og spidskommen.

Det er piv-nemt og drøn lækkert! 

Form farsen til falafler svarende til en spiseskefuld fars, og tilbered dem på én af følgende måder:

  • Steg på en pande i 4-5 minutter på hver side
  • Fritér i 3-5 minutter i 180 grader varm olie

Anvend neutral olie som f.eks. raps- eller vindruekerneolie ved tilberedning.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.